Oslo

Halli hallå! Lite kort info om studieresan till Oslo.

Det er altså i Norge, hvor papirclipsen blev opfundet i 1899 af matematiker Johan Vaaler. Ostehøvl er også en norsk opfindelse, men det er hverken papirclips eller ostehøvl, som finske og svenske studerende tænker på, når de hør ordet ”nordmand”. I stedet for tænker de på glade og rige mennesker, olie, fisk, natur, 17. maj, ski og lusekofte – den traditionelle norske cardigan. Disse stereotyper blev for det meste bekræftet i løbet af den 5 dage lange studierejse på Voksenåsen konferencehotel, hvor jeg var med 8 andre studerende fra Helsingfors universitet. Samtidig med os var der studerende fra Göteborg på hotellet, og vi havde en del forelæsninger sammen med dem.

Stortinget

Vores program var stramt fra morgen til aften: Vi hørte mange historier om Per, Pål og Espen Askeladd, så Ibsens teaterstykke Hedda Gabler på Nationaltheatret og mødte en af Norges populæreste forfattere, Hanne Ørstavik – hun var så imponerende, at man selv fik lidt lyst til at begynde at skrive. Vi besøgte også den sal, hvor Nobels fredspris bliver uddelt hvert år, frøs os ihjel på Vigelandsparken og spiste kage på Finlands Ambassade. Lidt fritid havde vi også, og jeg gik på jagt efter Rema 1000 i håb om billig Kvikk Lunsj, men det var ikke på tilbud.

Holmenkollen

Voksenåsen var et rigtig fint sted. Konferencehotellet er en nationalgave fra Norge til Sverige som tak for den humanitære hjælp under Anden Verdenskrig. Jeg havde hørt, at der er en fantastisk udsigt over hele Oslo fra Voksenåsen, men det så jeg ikke, fordi det var så tåget hele tiden. Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig mest til maden på Voksenåsen, og den var jo enormt lækker! Jeg glemte faktisk, hvad det betyder at være sulten, fordi der var så meget at spise. Vi fik tilmed lave madpakker en morgen, da vi skulle på guidet tur rundt Oslo. Jeg gav tips om indpakning af madpakken til svenske drenge og fandt det lidt morsomt, at én af dem havde røræg og bacon som pålæg på rundstykket. Til frokostbuffet serveredes der altid rigeligt med fisk og skaldyr og rogn og forskellige salater. Hver dag til frokost sprang jeg hovedretten over for at kunne spise alle de forskellige slags desserter: Æblekage, kransekage, ostekage, chokolademousse, jordbærmousse, pannacotta, vaniljeparfait, you name it! Tanken om at spise på Unicafe i næste uge føles lidt deprimerende i øjeblikket.

Dessert!!!!!!!

Jeg shoppede lidt "godteri"

For to og et halvt år siden var jeg på en lignende studierejse på Schæffergården i Danmark. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne studierejserne til Schæffergården og Voksenåsen med hinanden. Og lad mig starte med mit yndlingstema: Maden. Både på Schæffergården og Voksenåsen spiste vi meget. Jeg har faktisk hørt, at folk har kaldt kurset på Schæffergården for "fat camp" - på grund af al den mad. Jeg må sige, at frokosten var bedre på Voksenåsen, fordi der var ordentlig dessert til frokosten. På Schæffergården skulle man nøjes med  ”dessert for voksne”, dvs. ost med frugt og syltetøj. Men til gengæld fik vi en 3 retters middag på Schæffergården, mens vi kun fik en 2 retters middag på Voksenåsen. Og selve middagen smagte også bedre på Schæffergården. Desuden fik man kage til eftermiddagskaffen på Schæffergården – Voksenåsen havde et sundere alternativ: masser af frugter.

Det sundere alternativ på Voksenåsen

+ på Schæffergården:

+ Vi så en bedre film den første aften (Babettes Gæstebud vs. Trolljegeren)

+ Gåturen gennem Dyrehaven var hyggelig

+ Værelset var hyggeligere, og tilmed med altan!

+ Mere fritid

+  på Voksenåsen:

+ Det var hyggeligt med en guidet tur rundt Oslo. Savnede en guidet tur rundt Kbh i 2009.

+ Jeg fik mere ud af forelæsningerne, fordi jeg er blevet dygtigere til at forstå nordiske sprog

+ Medrejsende var som helhed sødere   

Ét af de sjoveste minder fra Schæffergården er episoden med vinflasken. Mig og en anden pige fra Helsingfors havde købt en billig flaske rødvin i Netto, men det var en flaske med prop. Efter seks forskellige måder at forsøge at åbne vinflasken på (blandt andet med saks eller ved at skubbe proppen ind i flasken), gik vi på hotellets bar, og jeg spurgte på mit haltende dansk, om bartenderen kunne åbne flasken, hvis vi lovede at drikke den ind på vores værelse – han var sød nok til at gøre det. Dette problem havde vi ikke på Voksenåsen, fordi der ikke findes billig rødvin i Norge!

Vinflasken, vi aldrig glemmer

Jeg vil nok sige, at det er helt umuligt at sige, hvilken af studierejserne var bedre og sjovere. Men Schæffergården var en livsforandrende oplevelse, fordi jeg besluttede mig for at tage på udveksling til Danmark efter at jeg var blevet forført af dansk og Danmark på studierejsen.

Halli hallå! Hilsen fra vennene våre – Nansen og Amundsen!

(Gammel) Dansk

Min ordbog før og nu

Jeg har tit klaget over, at jeg ikke har muligheder nok for at tale dansk i Finland, men i denne uge har jeg været meget heldig. I mandags var jeg på danskkursus på Arbis, i tirsdags var jeg til Saga-sits, i onsdags havde jeg lektion i dansk litteratur og oven i købet var der nordisk sprogcafé på Nifin og i fredags drak jeg kaffe med en dansk pige, jeg lærte til Finlandsfans fødselsdagsfest i Aarhus at kende. Nu var pigen på besøg i Finland. Derudover har jeg selvfølgelig nydt de utallige danske tv-programmer, som FST5 viser næsten hver aften.

Vores studenterorganisation hedder Saga, og Saga arrangerer sits hvert efterår og forår. Sitsen er en fest, som går ud på, at man spiser, synger drikkeviser, skåler med mennesker, som sidder i nærheden og sludrer med folk. Denne gang havde vi en sits med efterårstema, og alle skulle klæde sig i efterårsfarver og gummistøvler. Jeg havde hørt fra arrangørerne, at personen i det sejeste tøj ville få en præmie, og i håb om præmien var jeg iført en gul refleksvest (fordi det er mørkt om efteråret) og blade i håret, men til min skuffelse var der ingen konkurrence! Maden, som blev serveret, var tilfredstillende: salat til forret, hønsesovs med couscous til hovedret og æblestykker, vaniljesovs og noget kikseagtigt til dessert. Jeg vil ikke klage over maden, men jeg vil bare stille et spørgsmål: Er det meningen, at man skal skære couscous med kniv? For en danmarksfan kan det være lidt skamfuldt, hvis man aldrig har smagt Gammel Dansk, det synes i hvert fald min dansklærer. Til Saga-sitsen smagte jeg endelig denne snaps med en kraftig og lang bitter smag. Den smagte ikke så forfærdelig, som jeg havde forestillet mig, men den var heller ikke ”ufattelig hyggelig”, hvilket snapsens slogan påstår. Jeg tror alligevel, at jeg forsøger at holde mig væk fra Gammel Dansk så godt som jeg kan, fordi jeg kunne bemærke, at efter at jeg havde bundet mit lille glas med Gammel Dansk, var jeg langt fra ædru! Men sitsen var altså ufattelig hyggelig.

Selv om Gammel Dansk er krydset af min liste over danske ting, jeg ikke har oplevet, prøvet, smagt osv. findes der mange ting, jeg ikke ved om det yndige land. I onsdags fandt jeg ud af, at jeg burde vide, hvem Kaj og Andrea er. Det vidste jeg ikke, men nu har jeg lært, at Kaj er en frø og Andrea er en papegøje, som DR benytter i sine børneudsendelser.

Kaj og Andrea (http://www.24.dk/image/3599246/584x227?.cached)

Nu glæder jeg mig til i morgen: Jeg rejser til landet, hvor papirclipsen blev opfundet.

Karelske pirogger

I lørdags fik jeg besøg af to madører, Emmi og Oona. ”Madøre” er et ord, jeg har lært på koversationskurset i dansk, som jeg går på i Arbis (=Svenska arbetarinstitutet i Helsingfors). Madøre betyder én, der godt kan lide at spise eller at lave mad, og det kan altså jeg og mine to veninder. I lørdags bagte vi karelske pirogger. Som forbillede havde vi et gammelt finsk madprogram fra slutningen af 1980’erne, hvor en kvinde bager pirogger med én hånd. Altså hun har jo to hænder, men hun er så dygtig til at lave karelske pirogger, at hun kan gøre det med én hånd! Piroggerne hedder karelske pirogger, fordi de oprindeligt kommer fra Karelen, et område i Sydøstfinland, ved grænsen til Rusland. Man laver piroggerne ved at koge grød af ris eller byg, som lægges på et stykke tynd rugdej, som foldes sammen med fingerspidserne. Det traditionelle pålæg på karelske pirogger er ægsmør, som laves af hakkede kogte æg og smør.  

Tre madører

Yndlingsbyen

Hvor var det hyggeligt: Rødgrød med fløde, utallige flødeboller, en lille en i fredagsbaren ved universitetet, to afsnit fra 2. sæson af Borgen, en shoppingtur i gågaden, læsning af det nyeste danske sladder i Billed-Bladet og selvfølgelig den hyggeligste fødselsdags-/kandidatfest, hvor der blev serveret enormt store mængder mad. Bare for sikkerhedens skyld havde vi også plan B: Jeg cykler i Kiwi og køber nogle frikadeller, hvis nogen af gæsterne skulle være sulten. Det var altså Finlandsfan, der fejrede fødselsdag og blev færdig med sin uddannelse, og den fest kunne jeg ikke gå glip af! En sjov forskel mellem danske og finske fester, som jeg for første gang lagde mærke til, er, at festen i Danmark kan starte med kaffebord, og ordentlig mad serveres først senere i løbet af festen. Til de finske fester plejer man altid at være helt mæt af den rigtige mad, når det er tid til at skære kagen for. Jeg kan godt lide, at man i Danmark kan starte festen med desserten.

På arbejdslejr i Skødstrup



Jeg har nu fløjet et par gange til Kastrup og hver gang jeg kommer ind i ankomsthallen i terminal 3, er der danskere, der står med det danske flag i hånden, beredte til at modtage deres nære og kære fra en kort eller lang rejse. Jeg synes, at det er en smuk tradition. Kiosken i ankomsthallen i Kastrup har et stort udvalg af flag, også flag fra andre lande, men man ser i stort set kun de danske flag blive viftet i lufthavnen. Jeg har nogle gange tænkt, hvordan folk ville reagere, hvis man stod i Helsingfors lufthavn med et finsk flag. Jeg tror, at finnerne ville kaste mærkelige blikke på mig, fordi det finske flag ikke har den samme betydning i hverdagen som det danske flag. Jeg blev glad, da jeg i sidste uge blev modtaget med Dannebrog i hovedbanegården i Aarhus.

Én af de hyggeligste aktiviteter på en byferie er at besøge museer. Fra februar til juli boede jeg næsten ved siden af Steno museet uden at vide, at jeg var gået glip af mange sjove oplevelser. Heldigvis læste jeg på jp.dk for nogle uger siden, at der på museet bliver åbnet udstillingen ”Kære krop, svære krop”, hvor der blandt andet findes nogle gamle og nostalgiske emballager. De har også husket at fortælle om tiden, da frokosten gik kold og madpakker dukkede op. Man får mange sjove fakta om kroppen at vide: Vidste du for eksempel, at du bruger 25 kcal mens du venter på en pizza i 25 minutter? Oven i købet fik man prøve en kunstig gravid mave, som man kunne spænde på sig. I de andre udstillinger kunne man prøve at morse med en elektromagnetisk telegraf og skrive sin egen a-bombe digt. Museet kan varmt anbefales!

"Tårekraft" af Finlandsfan og mig

Efter et superhyggeligt museumsbesøg var det tid til verdens bedste pandekager på Rasmus Klump restaurant:



Carlas pandekage med chokoladeis, softice, hindbærpuré og nøddeflager


I toget på vej til Kastrup blev jeg igen overbevist om danskernes aldrig svigtende venlighed. Ved siden af mig på de åndssvage (men billige) klapsæder sad tre naturguider, der havde været grådige og købt flere rundstykker end de kunne spise. Én af mændene bød mig et rundstykke, som tilmed blev smurt for mig.

Det var altså en rigtig behagelig rejse, og Finlandsfans Bed&Breakfast i Skødstrup får fem stjerner i kategorierne mad, stemning og betjening.

Det er åbenbart blevet en tradition, at dagen før jeg rejser hjem fra Aarhus, er der den flotteste regnbue over byen. Det samme skete nemlig i juli.

Rejsen

Hey verden, i dag bli’r en fabulous dag!

- Sys Bjerre-

Eller det bliver faktisk 5 fantastiske dage i Danmark. Aarhus, vi ses senere på eftermiddagen!

P.S. Jeg har hørt, at der bliver serveret hjemmalavet dessert hjemme hos Finlandsfan i Skødstrup i aften! Jeg gætter næsten på rødgrød med fløde :)

Næste station: Aarhus

Bogen

Jeg har læst to romaner af Helle Helle: Rødby-Puttgarden (2005) og Dette burde skrives i nutid (2011). Den sidstnævnte læste jeg i denne uge. Når man har læst to bøger af samme forfatter, synes jeg, at man kan sige, om man kan lide forfatteren eller ej – jeg kan rigtig godt lide Helle Helle. Dette burde skrives i nutid handler om en ung kvinde, Dorte Hansen, som skriver sangtekster til festsange, har flere mænd i sit liv i løbet af kort tid og lader som om hun læser ved KUA, selv om hun i virkeligheden tager til København for at vandre langs Strøgets sidegader og for at drikke kaffe. Dorte kan ikke få balance i sit liv. Hun flytter frem og tilbage på Sjælland på den samme måde som hun hopper på og af toget og bussen. Toge, togstationenerne, stoppestederne og en DSB-medarbejder spiller en væsentlig rolle i bogen, og man kan oven i købet finde en sjov, lille detalje på bogens omslag: I titlen er der blevet placeret DSB’s vingehjul som prikken over i’et. Det lyder måske ikke som den mest spændende roman, men jeg synes, at den er god og jeg blev suget ind i historien, som er fyldt med geniale dialoger og herlige detaljer.  

Der er også noget ved Helle Helles sprog. På den ene side er sproget ret enkelt, men på den anden side er det så rigt. Jeg bliver nødt til at læse Helle Helles bøger med en blyant og min lille grønne blok i nærheden. I blokken skriver jeg alle de danske ord og udtryk ned, som jeg ikke kan bruge endnu. Denne gang skrev jeg ned for eksempel: godstog, at smække sig ude og at vende vrangen ud på sine cowboybukser.  

Det, som jeg måske allermest kan lide ved de to romaner, jeg har læst af Helle Helle, er, at handlingerne i dem ikke finder sted i 2000-tallet, men i slutningen af 1900-tallet. Jeg forbinder noget nostalgisk med tiden før 2000-tallet. Jeg kan godt lide, at en fyr i romanen hører walkman, at folk ikke har mobiltelefoner, men at de i stedet for ringer fra en telefonboks, og at hovedpersonen bliver inviteret til middag per postkort. Nu må jeg altså indrømme noget, jeg længe har tænkt mig at fortælle jer, mine kære læsere: Jeg holder ikke af den nye teknologi! Jeg hader iPads, iPods og at være så afhængig af Facebook. Alt behøver ikke at være så helvedes avanceret! Jeg vil gerne læse mine aviser og bøger som papirversioner og få lidt sorte fingerspidse af avisen og opleve den dejlige duft på helt nye og gamle bøger. Jeg klarer mig godt med at sidde i bussen i mine egne tanker uden at høre musik, men tit er der faktisk nogen anden, der sidder ved siden af mig og hører musik så højt, at jeg alligevel bliver ”underholdt” af heavymetal. Desværre tror jeg ikke, at der er så meget at gøre ved Facebook, det er nemlig så nemt at holde kontakt med vennerne herhjemme og i udlandet på FB.

Og hvilken flot farve omslaget har!