Børnesprog

Jeg synes, at dansk er verdens smukkeste sprog, næst på listen kommer norsk, islandsk og finlandssvensk. Der er sikkert mange, der synes, at jeg har dårlig smag, fordi jeg betragter sådant et kartoffelsprog som verdens smukkeste. Men dansk er musik i mine ører. Da jeg boede i Danmark, sad jeg ofte i bussen og aflyttede, da danskerne snakkede med hinanden, ikke fordi jeg var nysgerrig, men fordi jeg ville høre deres bløde d’er og utallige vokalfonemer.

I dag, da jeg læste i Aftenposten på nettet, blev jeg igen påmindet om, hvorfor jeg holder af norsk. Det er ikke kun talemelodien og de omvendte genitivformer (hytten vår, kofferten min), jeg er begejstret over; jeg kan endnu mere lide nordmændenes måde af skrive ord på. Der er nogle norske ord, hvis skrivemåde er tættere på udtale end skrivemåden af modsvarende danske ord – derfor er der nogle, der kalder norsk for børnesprog. Ord, som ender på –ion på dansk, ender på –sjon på norsk: station à stasjon, nation ànasjon. En del ord, hvor der på dansk forekommer ”c”, bliver skrevet med ”s” på norsk , for eksempel centrum er på norsk sentrum, og december bliver til desember. Ét af mine yndlingsord på norsk er sjåfør – chauffør på dansk.



Drosjesjåføren kjørte mot sentrum.