søndag den 26. august 2012

"Sommer"

 
Solnedgang på Langeland

Når Sydeuropa er blevet ramt af en hedebølge i denne uge, er vejret i Finland begyndt at ligne efterårsvejr med kolde morgner. Heden har man i det hele taget ikke fået opleve i Finland i år. Derfor kan man næppe kalde denne sommer for sommer, i hvert fald hvis man sammenligner med de to sidste år, da man har kunnet nyde af tropisk varme i flere uger. I min lejlighed har der dog konstant været 28 grader, men man kan desværre ikke blive solbrændt hjemme hos mig.  Trods møgvejret har ”sommeren” været fyldt med hyggelige og sjove oplevelser. To dejlige børn er blevet født i min vennekreds, jeg har besøgt Danmark to gange, haft besøg fra Danmark og set Danmark blive europamester i fodbold, da kampen fra 1992 blev vist i dansk fjernsyn.

En lidt køligere dag hjemme hos mig.


Finlandsfan og jeg tog på roadtrip og holdte St. Hans på Langeland. I Danmark fejrer man St. Hans blandt andet ved at tænde bål, hvor man oftest brænder en heks (=dukke).

Fyn er fin. På vor roadtrip besøgte vi Svendborg, den næststørste by på Fyn, som var fyldt med bakker og hyggelige smale gader. Byen var så hyggelig, at den havnede på min top 5 liste over danske byer: 
1. Århus
2. Frederikshavn
3. Svendborg
4. Vejle
5. København
 
Frokostpause i Fåborg



Jeg elsker at shoppe, men trods flere shoppingturer i gågaderne i Jylland blev min kuffert ikke fyldt med tøj, sko og Pilgrim-smykker, men blandt andet af morgenknas, guf, koldskål, kammerjunkere, remoulade og boller i karry.

Én af de mest geniale finske opfindelser er mölkky (et helt umuligt navn for udlændinge at udtale). Men selve spillet er alt andet end umuligt: Man skal ramme kegler med en pind. Hvis man rammer én kegle, får man det antal point, som står på keglen. Hvis man rammer flere kegler på én gang, får man så mange point som antallet af kegler, man har ramt. Den, der først får 50 point, vinder. Det er altså lidt som kongespillet, men nemmere.

Det var for 50 år siden, at de olympiske lege blev holdt i Finland. Det var på tide at besøge olympiske stadion i Helsingfors.

I starten af august fik jeg besøg fra Danmark: Finlandsfan besøgte mig i nogle dage. Vi besøgte blandt andet Sveaborg, en lille ø uden for Helsingfors.

torsdag den 23. august 2012

Snart

Kære læsere (hvis I stadig findes),

Jeg er ikke holdt op med at skrive blog. Jeg har bare holdt en kæmpe lang sommerpause fra bloggen. Det er en dårlig undskyldning at sige, at mit internet ikke har virket så godt de sidste par måneder. Det er nok bedst at bare indrømme, at jeg har været meget doven. Men nu skal jeg tage mig sammen og blive en aktiv blogger igen.

Kh, Riikker