Nordiske julesmage

I mandags var jeg til gløggsmagning med Oona og Emmi. Begivenheden var arrangeret af Klubb Norden, som er en lokalforening af Pohjola-Norden. Denne lille lokale forening i Helsingfors arrangerer nogle hyggelige begivenheder et par gange om året. Jeg har tidligere været til foreningens chokolade- og ostesmagning, og i denne uge smagte vi altså på gløgg og juleøl.

Man fik smage seks forskellige gløgg, fem forskellige juleøl samt noget julemost, som er en svensk læskedrik, lavet af humle og malt. Der blev selvfølgelig serveret nordisk mad: Dansk rugbrød, pebernødder, lussekatter, norsk fruktkake, oste mv. I løbet af aftenen fik vi også høre om forskellige nordiske juletraditioner. Jeg var ikke den eneste tossede danmarksfan til stede, men der var også et kærestepar, som havde boet i Danmark og havde skaffet årets julebryg til begivenheden. Pigen var tilmed iført en Tuborg nissehue – jeg burde også have taget min Tuborg hat med!

Aftenen kulminerede med, at vi skulle vælge aftenens bedste drik. Vi gav drikkene point på en skala fra 1-5, hvor 1 betød dårlig og 5 fantastisk. Aftenens vindere var den svenske Blossa vinglögg og Tuborg Julebryg. Jeg må sige, at julemost var en positiv overraskelse for mig; jeg havde aldrig smagt det, men tror, at jeg køber en flaske til jul.

Foto: Oona

Tolk

Jeg hedder Riikker. Jeg er tolk. Jeg prøver at tolke alt, som bliver sagt, uden at tilføje eller fjerne noget. Jeg er upartisk og har tavshedspligt. Jeg tolker i jeg-form. Det er et mantra, som tolken skal kunne uden ad og som tolken skal sige, inden tolken begynder at tolke. Det bliver dog ikke mit mantra.

Jeg har deltaget tre tolkekurser i løbet af de sidste tre måneder og har lært dit og dat om at være tolk. Jeg synes bare ikke, at det er noget for mig. For det første skal tolken være usynlig og gemme sin personlighed væk. Tolken skal bare gentage noget, den anden siger. Ifølge vores lærer må tolken heller ikke smalltalke med kunderne før eller efter den officielle tolkning. Det passer jo ikke til mig, der altid bliver så glad for at møde fx danskere og at få mulighed for at tale dansk med dem.

For det andet arbejder tolken oftest som freelancetolk og har meget uregelmæssige indkomster.

For det tredje skal tolken være heltvildtsupermegadygtig til de sprog, man tolker til og fra. Jeg nyder normalt at udtrykke mig på fremmede sprog, men det gør jeg ikke så meget, hvis jeg lige præcis skal bruge de ord, som nogen anden har valgt for mig. På tolkekursene har vi oftest øvet os ved at holde taler på finsk og ved at gentage talerne på finsk. Denne øvelse handler om at blive bedre til at huske ting uden ad: Vi må altså ikke lave noter om taler, der varer under 2 minutter. Et par gange har vi også siddet i rigtige tolkebokse i Forsthuset og tolket til fremmede sprog. Jeg har tolket til dansk, hvilket ikke altid har været så nemt, fordi jeg ikke har kunnet slå ord op, og emnet har fx været økonomisk krise i Grækenland eller fedtlever.

Men jeg synes ikke, at de sidste tre måneder af mit liv er gået til spilde, fordi jeg har lært alt muligt nyttigt om tolkning og oversættelse og om alt muligt andet fra Barbiedukker til Lissabontraktaten. Og det har været sjovt at sidde i tolkeboksen og lege at man er en rigtig konferancetolk.

Tolkeboks med udstyr fra Danish Interpretation Systems - selvfølgelig

T.T.T.

En gang imellem savner jeg den lejlighed, hvor jeg boede i Aarhus i foråret. Udsigten over Aarhus C var fantastisk, min udlejer havde mange fine ting fra kopper til møbler, og lejligheden lå så centralt, at jeg altid kunne gå hjem. Én af de ting, jeg i de sidste dage har savnet fra lejligheden, er et lille billede, som min udlejer havde hængt op på væggen ved siden af sengen. På billedet var der en tegning og et citat af Piet Hein: ”Husk de tre: T. T. T.! Slid, men vid: Ting Tar Tid!” Det billede så jeg hver morgen, da jeg vågnede, og det var godt at blive påmindet om, at man skal være tålmodig. Det har jeg nemlig lidt svært ved indimellem, specielt, når jeg skal lære eller opnå noget.  

I dag blev jeg påmindet om en lidt sjov historie fra den gang, jeg var cirka 5 år gammel og allerede utålmodig – men den gang var det altså slet ikke sjovt! Det var sommer, jeg var ombord på et lille skib i Ålands skærgård med min familie og ville lære at binde snørebånd. Hele den én times sejltur sad jeg på dækket og snøftede og forsøgte at binde de pokkers snørebånd. Jeg kan godt forestille mig, at de andre passagerer har haft sympati – ikke for mig, men mine stakkels forældre, som skulle holde sådan et barn ud. Men da skibet sejlede ind i havnen, kunne jeg binde mine snørebånd!

J-dag

I fredags kl. 20.59 blev det sluppet løs. Hvad for noget? Tuborg Julebryg. Den første fredag i november, når man begynder at sælge juleøl i Danmark, kaldes for J-dag. Danskerne samles på barer og værtshuse, som er pyntet med Tuborg-julepynt og hvor der bliver spillet julemusik. Men det er virkelig først kl. 20.59 at man må begynde at sælge julebryg. Sidste år forbrød Lidl sig mod julebryg-traditionen ved at sælge juleøl allerede torsdagen inden J-dag. I år bliver Lidl straffet og kæden får Tuborg Julebryg leveret først efter J-dag. Julebryg har været en del af danskernes jul siden 1981, og siden 1990 har man lanceret årets julebryg i forbindelse med J-dag. Det handler altså om en national begivenhed, som den tyske discountkæde også bør respektere.

Når man i Danmark fejrer J-dag, tager jeg også mit Tuborg-banner frem og hænger det op på væggen i stuen. Banneret fik jeg af en bofælle på kollegiet, hvor jeg boede den første gang, jeg var på udveksling i Danmark. Banneret minder mig om julen 2009, da jeg fik opleve alle mulige danske juletraditioner fra æbleskiver til julefrokost. For mig betyder J-dag også, at julen virkelig nærmer sig, og at man snart kan begynde at høre julesange, bage julesmåkager og købe/lave julegaver. Det bedste med jul er stemningen, dufte (specielt af hyacinterne!) og pynt. Jeg er altså tosset med jul!

Her i Finland tog man ét skridt nærmere mod jul i sidste uge, da varehuset Stockmann åbnede deres juleafdeling. Jeg var der i fredags med Oona for at se alt det fine pynt, forskellige julelys og små juletræer. Snart skal jeg også pynte mit hjem med julepynt, men jeg tror, at jeg venter til cirka midten af november, hvis jeg bare kan. Og jeg må også købe en julekalender, med chokolade i, selvfølgelig!