Lomalla kotimaassa

Jeg følte mig som turist, da jeg sad på trapperne ved Domkirken i Helsingfors, talte dansk med min ven og fotograferede kirken

I den forløbne uge har jeg været på ferie i mit hjemland. Rejsen begyndte med at jeg skammede mig en lille smule over at være finne, fordi der var et par finner, der klappede, da flyet landede i Helsingfors lufthavn. Hvorfor skal man gøre det? Men ellers har finnerne, inklusive mig, opført sig pænt og ikke været bondske, så jeg har haft en meget behagelig rejse. Det har faktisk været en rigtig dejlig uge i godt selskab og med masser af solskin – har fået solbrændt næse igen! For det meste har jeg bare spist, siddet på caféer, dyrket lidt sport og spist igen, så ugens blog handler om de lækre (og ulækre) ting, man kan spise i Finland.

Senest efter at jeg er begyndt at skrive blog, er jeg blevet kendt som den, der spiser masser af kage. Mange af mine finske venner har fået den opfattelse af, at man spiser rigtig mange kager i Danmark. Jeg ved faktisk ikke, om det bare er mig, der spiser kager, eller om det er helt almindeligt at spise et stykke kage om dagen i Danmark. Den overdrevne indtagelse af kager og slik har jeg lært fra min far, det har været en del af min opdragelse. Da jeg var lille, og det var påske, spiste vi altid chokoladeæg til morgenmad, frokost og middag i min familie. Den gang kunne jeg bedst lide Kinderæg, fordi der var et legetøj inden i, og det kedeligste chokoladeæg var Fazers Mignon, et påskeæg af nougat. Ægget blev importeret fra Tyskland til Finland i slutningen af 1800-tallet og efter det har Mignon været en del af den finske påsketradition. Nougatægget er det næstældste produkt i Fazers sortiment. Mignon bliver fremstillet ved at støbe nougatfyld i en ægte æggeskal, som er blevet vasket efter at indholdet er blevet pustet ud. I dag er Mignon mit yndlingspåskeæg, og jeg spiser det altid på en bestemt måde: Skærer ægget i skiver og drikker skummetmælk til det.

 

Mignon

 
En anden finsk påskespecialitet er mämmi, som ser lidt ulækkert ud – den amerikanske talkshowvært Conan O’Brien havde nægtet at spise mämmi, da hans finske fans tilbød ham det. Mämmi er en grødagtig dessert, som er lavet af malt og rugmel – smagen ligner ymerdrys. Man spiser mämmi med sukker og fløde eller mælk. At spise mämmi er lidt af en årlig forpligtelse for mig, jeg nyder det ikke særlig meget, men spiser det, fordi det hører til en finsk påske. 

Mämmi


Min god veninde Oona og jeg hyggede os en dag ved at leje en dansk film: Blinkende lygter (2000). Det eneste kriterium for filmen var, at det skulle være en film med Mads Mikkelsen i. Det bedste nordiske filmudvalg i Helsingfors findes på Nifin (Nordens institut i Finland), hvor jeg tit lejer film. De burde bare bestille nogle nye danske film, fordi jeg snart har set alle danske film, de har på hylden. Blinkende lygter handler om en bande kriminelle, som stikker af mod Spanien, men havner i en skov i Jylland, hvor de senere åbner en restaurant. Mads Mikkelsen kunne ikke helt leve op til mine forventninger, og jeg kunne bedre lide Nikolaj Lie Kaas, som spiller Stefan, der spiser hele tiden. Det sjoveste i filmen var, da Stefan læser i ”ove Ditlevsens” digtsamling og bliver rørt af digtet Blinkende lygter. Scenen påmindede mig dog om, at jeg også burde læse en bog af Ove Ditlevsen, nemlig Barndommens gade. Den burde jeg have læst på et kursus i litteraturhistorie for flere uger siden, men måske får jeg den læst i toget på vej til Aarhus.

Ugens kageoplevelse fandt sted i torsdags, da jeg var på kagebuffet i Kakku Galleria med Outi og Jaakko. Det var en fantastisk oplevelse, og man fik spise så meget kage man kunne for 11 euro (cirka 80 DKK), én kop kaffe eller te var inkluderet i prisen. Mit smil var sikkert stort, da jeg så kageudvalget –  man fik vælge mellem alle kagerne ved disken, bortset fra de aller dyreste kager. Jeg spurgte kassedamen, om man skulle tage alle kagerne med det samme, eller måtte man komme og hente mere kage efter at man havde spist de første stykker. Kassedamen svarede, at man måtte hente mere kage så mange gange som man ville. Det blev 4,5 stykker kage for mig, jeg kunne simpelthen ikke spise det sidste halve stykke, hvilket var lidt pinligt, fordi jeg burde kunne spise så meget kage, der findes – i hvert fald det, som findes på tallerkenen. Trods kagebuffets lækre sortiment af kager, var ugens aller lækreste kage et stykke pecantærte, som jeg fik i Bulevardin kahvisalonki.

Kagelig hilsen fra Finland,

Riikker

Kagebuffet i Kakku Galleria

Overspringshandlinger

Jeg kan godt være flittig i Finland, men i Danmark er jeg doven. Det har jeg i hvert fald været i denne uge og i starten af april – faktisk hele marts måned og måske også halvdelen af februar. Jeg har jo lært meget dansk ved at hygge med mine danske venner, og jeg har også læst mange danske bøger og aviser, men de har ikke noget med mine studier at gøre. Nu kan jeg godt mærke, at jeg har fået lidt dårlig samvittighed og burde tage mig sammen og koncentrere mig om eksamensopgaverne. De danske eksamener adskiller sig meget fra de finske eksamener. Det er egentlig meget sjældent at man har en prøve, hvor man svarer skriftligt på nogle spørgsmål, i stedet for er der mange mundtlige eksamener eller skriftlige opgaver, som man skriver hjemme. Jeg har tre skriftlige opgaver at skrive i løbet af foråret: En cirka 12-15 siders opgave om andetsprogsindlæring, en 12-15 siders opgave i faget Kultur og Medier II, muligvis skriver jeg om netfællesskaber, og en 8-10 siders bunden opgave i Nyere Litteraturhistorie. Når jeg får litteraturhistorieopgaven, har jeg en uge til at skrive den. Jeg krydser fingre for at opgaven ikke handler om Søren Kierkegaard!!! Jeg har forsøgt at arbejde med opgaverne, men har været dygtigere til at finde på alle mulige overspringshandlinger. Ugens bedste overspringshandling var, da jeg i onsdags bagte hindbærtærte, skinketærte og muffins (med chokolade og hindbær) for at slippe for at skrive og læse.

Vi har ikke en kongefamilie i Republikken Finland, og derfor er det noget ekstra interessant og fascinerende at følge kongefamilien i Danmark. Vi har jo et præsidentpar i Finland, men det er sgu ikke det samme! Det er lige meget for mig, hvad præsidentens nye kat vil hedde, eller hvad for nogen grøntsager der gror i præsidentens kolonihave. Til gengæld var jeg spændt på at høre, hvad kronprinsparrets tvillinger ville hedde. I torsdags klokken 15.30 sad jeg foran fjernsynet og så barnedåben. I medierne havde man snakket meget om tvillingernes navne. De kongelige kan ikke have korte navne fx Ib, Bo eller Kaj, og deres navne må ikke indeholde bogstaverne ”æ”, ”ø” eller ”å”. Danskerne havde bandt andet tippet på navnene Andrea, Ingrid, William og Valdemar. Jeg havde selv tænkt, at ét af prinsessens navne kunne blive Margrethe, men prinsessen blev døbt Josephine Sophia Ivalo Mathilda. Prinsen blev døbt Vincent Frederik Minik Alexander, og mange danskere syntes, at navnet var meget utraditionelt og overraskende. Jeg synes, at det er skægt, at prinsessen har fået et finsk stednavn, Ivalo. Navnet er i virkeligheden et grønlandsk navn og betyder fx lillesøster, en lille bølge eller sommerfugle.

Barnedåben var ikke den eneste kongelige begivenhed i denne uge. Dronning Margrethe fyldte 71 år den 16. april, og i stedet for at vinke til danskerne på balkonen på Amalienborg, vinkede hun på altanen i Marselisborg her i Aarhus. Slotshaven var fyldt med danskere, som viftede med flaget, da Dronningen og Prinsgemalen trådte ud på altanen. Jeg må dog sige, at det lignede slutningen af et teaterstykke, da Dronningen kom ud, gik ind og kom ud på altanen igen. Tre gange blev denne handling gentaget, og folk klappede og viftede med flag hver gang.

Dronningen hilser på aarhusianerne - round one

Nu skal jeg forlade kongeriget for nogle dage. Jeg skal hjem til Finland, hvor Sannfinländarna (den finske, lidt mildere version af Dansk Folkeparti) er blevet et af de største partier efter dagens rigsdagsvalg. Mon der snart starter en diskussion om at assimilere udlændinge i det finske samfund? Jeg krydser fingre og beder, at Timo Soini og hans kære venner ikke kommer i regering. Kan nogen være så sød og vække mig fra dette mareridt?

Dannebrog på halv og hel stang

Når man fejrer fødselsdag i Danmark, er der forskellige traditioner forbundet med dagen. Man kan for eksempel få kage i form af en kagemand eller flødeboller af studiekammeraten, der fylder år. Men en tradition er sikker: Det danske flag. Man kan købe alle mulige ting for fødselsdagsfesten med Dannebrog på: Fødselsdagskort, gavepapir, engangskrus, lys, servietter etc. Større og mindre flag bliver brugt som pynt til fødselsdagen, og man kan tit se, at der er nogen, der holder fødselsdagsfest hjemme hos sig, fordi der står ét eller flere flag stoppet i jorden eller i urtepotten udenfor huset. Når en butik har fødselsdag, bliver butikken pyntet med flag, og tilbudsavisen er fyldt med billeder af Dannebrog. I starten kunne jeg ikke helt forstå traditionen med flaget, fordi flaget ikke bliver forbundet med fødselsdagen i Finland, eller jo, hvis man nu fylder for eksempel 50 eller 100 år, kan flaget nok hejses. Danskerne kan godt lide at synge, og der bliver også sunget til fødselaren. Der er to danske fødselsdagssange, man plejer at synge:

I dag er det N.N.’s fødselsdag!
Hurra! Hurra! Hurra!
Hun sikkert sig en gave får
som hun har ønsket sig i år
med dejlig chokolade og kager til.

Den anden sang går ud på, at fødselaren vælger et antal instrumenter, der skal "spilles" på sangens ”instrumental" del, som har en melodi, som kan nynnes, fløjtes, trommes etc. efter hvilke instrumenter der bliver valgt.

Fødselsdagsmorgenmad - Tak for brunsviger kagemanden, Inge!

I den forløbne uge blev Dannebrogen også set i en mindre glad sammenhæng. Den 9. april 1940 var en mørk dag for Danmark: De tyske tropper besatte Danmark under 2. Verdenskrig. Årsdagen for besættelsen er en flagdag, hvor flaget står på halv stang til klokken 12.02 og derefter på hel stang. Det har været mig en gåde, hvorfor det lige præcis er to minutter over tolv at flaget hejses til tops igen. Jeg har ikke kunnet finde nogle pålidelige kilder, men ifølge Wikipedia er det fordi i 1945, efter opfordring fra frihedsbevægelsen, blev der holdt to minutters stilhed for faldne modstandsfolk klokken 12.00, og imens stilheden fandt sted, skød Hilfspolizei ind i mængden på Københavns Rådhusplads. Men betyder det så, at flaget hejses til tops kl. 12.02, fordi HIPO affyrede skud eller, fordi folk var blevet opfordret til at holde stilhed fra kl. 12.00 til 12.02? Jeg var ude på jagt efter flag på halv i lørdags, med det var for det meste kun officielle bygninger, der flagede. Jeg så kun én boligblok med flaget på halv, og huset var åbenbart ikke helt klar over reglerne, fordi de hejste flaget til tops først efter klokken tre.



I M.P. Bruuns Gade var der flere flag på halv på begge sider af vejen - det var et imponerende syn.


I onsdags smurte jeg rundstykker, og Finlandsfan kogte finsk kaffe – vi skulle på udflugt til Vejle. Hver gang, jeg rejser fra Aarhus til København eller fra København til Aarhus med tog, kører toget forbi en flot bro, en smuk fjord og en sej boligblok i form af en bølge. Alle disse ting finder man i Vejle, som er Danmarks 9. største by med cirka 51 000 indbyggere. Jeg har længe villet besøge byen og kunne ikke sige nej, da min veninde spurgte, om jeg havde lyst til at tage med til Vejle for at besøge hendes veninde. Da vi ankom til Vejle, gik vi først en tur i skoven og i dyrehaven. Det var så dejligt med alle de anemoner og bøge, som var i gang med at springe ud. Vi sad i skoven på en træstamme og spiste madpakke samtidig, da vi så på Vejlefjordbroen og gættede på, hvornår den var bygget. Broen indviedes i 1980, og jeg synes, at broen er den flotteste bro, jeg har set i Danmark, den er så enkel og pæn. Fra skoven gik vi tilbage ned i byen og diskuterede forskelle mellem finske og danske kager, lækkert diskussionsemne. Nede i byen fik vi selvfølgelig kage: Jordbærtærte med cremefraiche. I Danmark spiser man tit cremefraiche til kager og tærter, når man i Finland, ville spise flødeskum eller vaniljesovs. Resten af Vejle-turens menu bestod af vandbakkelser, hjemmelavet fudge, indisk mad til aftensmad og frugtsalat til dessert.

Vejlefjordbroen

I Finland er der rigsdagsvalg den 17. marts, men brevstemningen i Aarhus fandt sted allerede i fredags. Jeg tog på Finlands konsulat om morgenen og var den første, der stemte. Det hele startede med at jeg skulle udfylde en blanket med mine person- og kontaktoplysninger. Den venstrehåndede medarbejder på konsulatet kunne selvfølgelig ikke lade være med at mærke, at jeg også er venstrehåndet. Så skulle der gennemføres den sædvanlige diskussion om, hvordan man altid kan spotte en venstrehåndet, og hvor skørt det egentlig ser ud at skrive med venstre hånd. Diskussionen var dog en forkortet version, fordi der ikke blev nævnt, hvor umuligt det er at åbne konservesdåser og hvor svært det var at lære at hækle i skolen, fordi læreren var højrehåndet og ikke kunne hjælpe til. Så var der tid til at stemme: Jeg blev ført ind i et stort værelse med lædersofaer og sofabord, og døren blev lukket efter mig. Så meget fred havde jeg faktisk ikke brug for, med der sad jeg så på sofaen og skrev nummeret på kandidaten på stemmeseddelen. Bagefter skulle seddelen naturligvis stemples og lægges ind i en konvolut (som blev limet med limstift), og konvolutten med stemmeseddelen i stoppes endnu ind i en konvolut. Konsulatet regnede åbenbart ikke med en høj stemmeprocent: Da jeg tog af sted, sagde konsulatets medarbejder: ”Så fik vi i hvert fald én stemme.”  

I weekenden har aarhusianerne kunnet nyde dejlig solskin og cirka 20 graders varme. Da jeg gik i gågaden i lørdags, så jeg en lille pige gå hånd i hånd med sin mor. Pigen nynnede Jingle Bells, kikkede op på sin mor og sagde: ”Der er alt for meget sol.” Jeg kunne til gengæld begynde at nynne Rudolph the Red-nosed Reindeer, fordi sangen ville passe meget godt til min solbrændte næse.

Skanseparken

Yksi, kaksi, kolme

Når danskere hører, at jeg kommer fra Finland, bliver der stillet en del spørgsmål om Finland og finner. Samtidig vil danskerne gerne fortælle, hvad de allerede ved om Finland. Danskerne kan tælle til tre på finsk: yksi, kaksi, kolme, og der er kolme ting, de tænker på, når de tænker på Finland: Sauna, vodka og Nokia. I weekenden var jeg til to fester, hvor alle de tre finske ting dukkede op i diskussionerne. Folk bliver altid forbavset, når jeg fortæller, at i stort set alle huse i Finland har en sauna, også boligblokkene. ”Går man i sauna om sommeren?”, blev jeg spurgt i weekenden. Ja, det gør man, og det er rigtigt, at man pisker sig selv med birkeris i sauna, men man drikker ikke vodka i sauna. Det er mere almindeligt at drikke et par øl efter at man har været i sauna. Hvis Nokia bliver diskuteret, plejer jeg at fortælle, at Nokia oprindeligt producerede gummistøvler. Man kan stadig købe Nokia gummistøvler, men støvlerne produceres ikke længere af samme Nokia selskab, der producerer mobiltelefoner. Et par danske unge syntes, at det ville være så fedt at have Nokia gummistøvler og tage dem på, når man skal på Roskilde festival.

Næsten hver gang, jeg fortæller, at jeg kommer fra Finland, bliver jeg spurgt, om jeg kommer fra Helsinki. Det gør jeg altså ikke! Jeg er født og opvokset i Espoo, som er Finlands næst største by og ligger ved siden af Helsinki. Der er ikke mange, der har hørt om Espoo, men jeg har fundet en ny måde at gøre reklame for byen på: Nokia har deres hovedkontor i Espoo. Det ville jo selvfølgelig være nemmere at sige, at jeg kommer fra Helsinki, fordi jeg læser og bor der, men der kommer jeg ikke fra. Som studerende i nordisk ved jeg, at man burde bruge de svenske navne på finske byer, når man taler et nordisk sprog. Men jeg bruger ikke ordet Helsingfors, når jeg taler med danskere, fordi det er sket flere gange, at danskere tror, at Helsinki og Helsingfors er to forskellige byer. Jeg kan godt forstå, at det kan virke lidt forvirrende, at vi har både et finsk og et svensk navn på de fleste byer, men det er fordi svensk er det andet officielle sprog i Finland.

Jeg er også blevet stillet nogle lidt mærkelige spørgsmål, fx ”Har I syltede agurker i Finland?” ”Lærer I dansk i skolen?” og klassikeren ”Har I isbjørn i Finland?” Ja, vi har syltede agurker, nej, vi bliver desværre ikke undervist i dansk i skole, og nej, vi har ikke isbjørn i Finland, eller jo, et par stykker har vi i Ranua Zoo i Lapland. Der et par emner, jeg helst ikke gider at diskutere med danskerne: Hvor rugbrød, salt lakrids og julemanden kommer fra. Jeg synes selvfølgelig, at de alle sammen kommer fra Finland, men danskerne er ikke helt enige med mig, fordi ifølge dem bor julemanden i Grønland, og rugbrød og salt lakrids kommer fra Danmark. Men der er noget, der hedder finsk lakrids, som man kan købe i danske butikker. Pigerne fra mit hold forsøgte at forklare forskellen mellem dansk og finsk lakrids ved at finsk lakrids er blødere end dansk lakrids. Det ægte finsk lakrids, som man kan købe i danske butikker, bliver dog fremstillet i Danmark.

Ægte Finsk Lakrids - Made in Denmark

I sidste uge lovede jeg at fortælle om den bedste madpakkeoplevelse nogensinde. Siden jeg er blevet bekendt med danske madpakker, har jeg besøgt flere genbrugsbutikker for at finde en rød madkasse af blik og med påskriften Velbekomme. Madkasser af blik blev populære i begyndelsen af 1900-tallet, og den berømte madkasse med påskriften Velbekomme stammer fra slutningen af 1920’erne. Min danske veninde (hende der finlandsfan) fandt en sådan retro madkasse i skabet en dag, og gav den til mig! På madkassen står der et klistermærke fra 80’erne, som fortæller, at man kunne købe madkassen i forbindelse med BUKO rejeost til samlet pris af 16,95 kroner. På klistermærket står der også, at rejeosten har været mindst holdbar til 24 01 87, så madkassen må stamme fra slutningen af 1986. Nu har jeg altså kunnet spise madpakke ligesom man gjorde i de gode gamle dage. I øvrigt er jeg holdt op med at pakke madderne ind i sølvpapir, fordi det ikke er særligt økologisk. I stedet for pakker jeg madderne ind i husholdningsfilm eller smørrebrødspapir.

I onsdags slap jeg dog fra at smøre madpakke, fordi jeg og finlandsfan havde besluttet os, at onsdag den 30. marts ville være burgerdag. Hver onsdag sælger Psyko(logi)kantinen burgere, og min veninde og jeg havde i lang tid snakket om at have burger. Glæder kan være små i studerendes hverdag, fordi om morgen i onsdags fik jeg en sms fra min veninde: ”Burger!! Om lidt mere end tre timer. Jeg glæder mig J”. Og burger var faktisk den første ting, jeg havde tænkt på, da jeg vågnede. Morgenen fortsatte med flere sms’er, hvor vi overvejede, om vi også skulle have cola, og om Psykokantinen overhovedet sælger cola. Vi lavede plan B: Vi skulle finde ud af, om kantinen sælger cola, inden vi køber burgerne, og hvis de ikke skulle gøre det, skulle vi tage en hurtig tur i Rema 1000 og købe cola. Kantinen solgte Pepsi, men det duede. Burgeren smagte fantastisk godt, og vi blev så mætte!  

Det var en grovere bolle med kerner og det hele, så det var ikke en totalt usund burger!