Helsingfors

New York Times har lavet en liste over de mest attraktive rejsemål i verden – Helsingfors er nummer to på listen. Én af grundene til, at Helsingfors betragtes så attraktivt, er, at byen er verdens kulturhovedstad 2012. I går blev jeg spurgt af to danskere, hvorfor jeg så gerne vil bo i Aarhus, når Helsinki er så hyggeligt og flot. Jeg må sige, at jeg blev meget stolt over min hjemby, da den blev sammenlignet med Stockholm og København, men Aarhus er stadig min absolutte yndlingsby.

Min studiekammerat fra Aarhus var på besøg i Helsingfors med sin kæreste, og vi mødtes til en lille sightseeing og kaffe og Runeberkager i går. Nogle gange er det sjovt at se sin hjemby med turisternes øjne: Jeg har for eksempel aldrig tænkt på, at bygningerne i Helsingfors er så vidt forskellige af farve og form. Man skal dog kende sit hemland ret godt for at kunne svare på turisternes spørgsmål om landets største byer og deres indbyggertal, antallet ortodokse i Finland og adskillige andre spørgsmål, fx om finsk historie. Vi så blandt andet de flotte statuer i universitetets hovedbygning og vi besøgte Uspenski katedral, som er den største ortodokse katedral i Nord- og Vesteuropa. Jeg havde aldrig besøgt katedralen før, og jeg synes, at den er overraskende lille indefra, når man tænker på, hvor stor den ser ud udefra. Jeg havde heller ikke set det flotte vinterlandskab i Helsingfors i dagslyset, i det jeg er på arbejde fra dagning til skumring.

Præsidentvalget

I dag stemte finnerne ved præsidentvalget – det gjorde jeg dog ikke, jeg brevstemte på min yndlingskandidat allerede i tirsdags. Der er mange finner, der først giver sin stemme på den rigtige valgdag, hvilken altid er en søndag. I år brevstemte cirka 33 procent af dem med ret til at stemme, og stemmeprocenten i hele valget var 72,8. For mig er det anden gang, at jeg må stemme i præsidentvalget. Siden 1994 har finnerne kunnet stemme direkte på præsidentkandidaten i præsidentvalget, og hver gang er resultatet blevet afgjort i den anden runde af valget. Hvis ingen af kandidaterne får over 50 procent af stemmerne, bliver der en anden runde mellem de to kandidater, der har fået flest stemmer.

I år har der været otte kandidater med i valgkampen. Præsidentkandidaterne har været med til en del forskellige begivenheder i de sidste måneder: De har rejst rundt i Finland for at fiske stemmer, deltaget i utallige tv-programmer og tilmed deltaget i en motionstest, som blev arrangeret af den finske avis Helsingin Sanomat. Én af de sjoveste udfodringer, man har sat for præsidentkandidaterne, er en test, hvor de blev vist 20 billeder af verdens ledende politikere og kendte finske personer. Præsidentkandidaterne skulle genkende personerne i billederne, og det viste sig at være overraskende svært for dem. Specielt Estlands statsminister Andrus Ansip, Kinas statsminister Wen Jiabao og Indiens statsminister Manmohan Singh var ukendte for de fleste kandidater. Inspireret af denne lille quiz viste Helsingin Sanomat billeder af de finske præsidentkandidater til Estlands statsminister. Ansip var dygtig til at genkende finske politikere.  

De to kandidater, der fik flest stemmer i præsidentvalget, var Sauli Niinistö (Samlingspartiet) og ­­Pekka Haavisto (De grønne). Sauli Niinistö var en klar forhåndsfavorit og han fik også flest stemmer i den første runde, 37  procent. Der var dog en meget hård kamp om anden plads mellem Haavisto og Paavo Väyrynen (Centerpartiet), men Haavisto blev anden med 18,8 procent af stemmerne. Allerede på onsdag begynder brevstemningen, og om to uger har vi en ny præsident. Den forandring, som i hvert fald sker i Finland, er, at efter 30 år bliver en socialdemokratisk præsident skiftet ud. Vores nuværende præsident, Tarja Halonen, er Finlands første kvindelige præsident, men vores næste præsident bliver altså en mand. Det bliver nogle spændende to uger i Finland.

Ludo

Udover grønlangkål og Bazar Vest var Ludo én af de nye danske ting, jeg blev introduceret til i løbet af min hyggelige nytårsrejse til Aarhus. Eller det er faktisk lidt løgn, fordi oprindeligt er Ludo blevet patenteret i England, men jeg har altid oplevet Ludo som et typisk dansk spil, måske fordi de også spiller det i tv-serien Matador. Ludo stammer fra 1896 og er et meget gammelt brætspil, når man tænker på, at Afrikas Stjerne blev udgivet i 1951, og Trivial Pursuit først i starten af 1980’erne. Ludo går ud på, at man skal slå sine brikker hjem ved at bringe dem rundt hele spillepladen. Spillet ligner meget det amerikanske spil Trouble, som i Finland er kendt under navnet Kimble. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg ville kunne lide Ludo, idet jeg bedst kan lide spil, hvor man skal svare på spørgsmål og vide noget. Det var dog enormt sjovt at spille Ludo, jeg kan ikke engang beskrive den stemning, der var ved Finlandsfans spisebord i Skødstrup den aften, vi spillede Ludo. Vi var fire, der spillede, og én af os tog spillet mere alvorligt – og denne gang var det ikke mig! Jeg syntes nemlig, at det var lidt synd at ødelægge de andres spil ved at slå deres brikker hjem, eller ”spise” dem, som vi kaldte det, så jeg prøvede at undgå det, imens en anden spiller bare spiste løs.

Godt nytår!

Jeg vil ønske alle mine kære læsere et godt nytår 2012!

Jeg holdt nytår i min yndlingsby, Aarhus. Jeg lagde mærke til, at danskerne har lidt mere faste nytårstraditioner, end vi plejer at have i Finland. Omkring klokken fem var alle aarhusianske busser propfyldt med mennesker, fordi alle skulle nå hjem eller til fest eller hvor de nu skulle holde nytår henne, for at se Dronningens nytårstale, som bliver vist i fjernsynet klokken 18. Det, som var fælles for Dronningens nytårstale og statsministerens nytårstale dagen efter, var, at de begge to tog hensyn til, hvor svært det især er for unge at få arbejde, når man skriver ansøgning efter ansøgning og får afslag efter afslag. Dronningens råd var, at man måske skulle prøve at finde arbejde udenfor ens egn.

Finlandsfan og jeg var til en nytårsfest, hvor der efter Dronningens tale blev serveret en meget festlig middag med sønderjysk mad: Grønlangkål, kålpølse, hamburgerryg og dertil brune og hvide kartofler. Knallerter med visdomsord i hørte også med til en dansk nytårsaften. Senere på aftenen var der arrangeret et underholdende program, blandt andet en festleg, hvor man skulle stave ord med sin numse. Der var også en quiz om året 2011, hvor man skulle have styr på, hvad der var sket i Danmark, og man skulle desuden ud fra oplæste citater kunne gætte, hvem der havde sagt forskellige ting. Der blev for eksempel spurgt, hvilken dansk stjerne, som døde den 1. december 2011 og blev kaldt ”Den Gyldne Torpedo”. Det korrekte svar er Ragnhild Hveger, men vi fik ikke engang et halvt point for vores svar ”Svømmedame”.

Vi finner har i hvert fald én fælles nytårstradition med danskerne, at vi på nytårsaften ser filmen 90-års fødselsdag (Dinner For One), hvor Miss Sophie skåler med sine døde venner. Jeg forstår egentlig ikke, hvordan man år efter år kan grine ad butler James, der snubler over tigerhovedet, som ligger på gulvet. Vi tog imod nytåret ved at se rådhusklokkerne i fjernsynet og synge Vær velkommen, Der er et yndigt land og Kong Kristian. Heldigvis var der undertekster på, idet jeg ikke kan disse sange udenad. Men dem skal jeg nok lære til næste gang, jeg holder nytår i Danmark. Efter nytårskram og skål så vi guldregn og andet fyrværkeri fra den store altan, og alle var iført beskyttelsesbriller for at undgå øjenskader.