Hjemme igen

I søndags ankom jeg i Helsingfors, og i mandags kom min tyske veninde på besøg. Vi har lært hinanden i Aarhus at kende, da jeg var på udveksling for første gang (og den gang hed byen Århus). I denne uge skal jeg altså være turistguide – og vegetar. Det er, fordi Femke, min tyske veninde, er vegetar, og jeg tænkte, at jeg også kunne prøve et liv uden kød. Hidtil går det godt, selv om jeg var lidt misundelig på min vens kødboller, da Femke og jeg spiste frokost med ham en dag.

Cirkelpigen kom også hjem i søndags. Jeg havde glædet mig til at hænge plakaten op i mit køkken!

Vi skal være effektive turister i min nuværende hjemby, så at vi kan nå alle de steder, som Femkes tyske rejseguide roser. Vi har allerede besøgt Domkirken, kirken ved Tempelplatsen, Designmuseet, Designer District og markedspladsen Salutorget. Og jeg har også vist hende Deutsche Schule og Goethe Institut! På listen står der stadig Sveaborg, Fölisön, Brunnsparken og Tallin. Tirsdag aften besøgte vi forlystelsesparken Borgbacken og havde min studiekammerat Outi med. Hun har arbejdet hos Borgbacken og havde nogle gamle billetter med, så vi kunne køre rutsjebanen gratis. Det var en god rutsjebane – den er blevet designet af en dansker, Valdemar Lebeck.

På gensyn

”Man skal stoppe mens legen er god”, skrev min veninde efter at hun var kommet hjem fra en fire måneders tur til Afrika. Nu er det mig, der skal stoppe legen efter knap 6 fantastiske måneder i Danmark. Det er så vemodigt! Selvfølgelig er det dejligt at komme hjem, og jeg glæder mig helt vildt meget til at se jer allesammen i Finland. Men jeg vil savne Danmark og mine danske venner så meget, at jeg ikke kan sætte ord på det. Jeg vil også savne min danske hverdag: At se Go’ Morgen Danmark i fjernsynet, spise økologisk müsli til morgenmad, smøre madpakke, høre dansk overalt og tale dansk til alle mennesker, jeg møder... Listen ville blive megalang, hvis jeg fortsatte.

Min anden udveksling i Danmark har været én af de bedste ting, som er sket i mit liv – og jeg tror, at jeg er blevet bedre til dansk. Nu kan jeg i hvert fald se (og forstå) Camilla Plum og Bonderøven uden undertekster – det kunne jeg ikke i januar, da jeg tog af sted. Men sandheden er, at når jeg bor i Finland igen, vil mit danske blive dårligere, og det gør mig så ked af det. Pludselig glemmer jeg ord, som jeg har kunnet, og udtalen bliver lidt svært, som om tungen ikke ville samarbejde med mig længere. Træls. Men jeg fortsætter at skrive blog, på dansk.

I dag kommer min far til Danmark og henter mig med bil. Vi kører til Frederikshavn i morgen og bliver der i to nætter. Så tager vi færgen til Göteborg og kører gennem Sverige til Stockholm og tager færgen hjem til Helsingfors på lørdag. Det bliver sikkert hyggeligt, men jeg glæder mig allerede til at flytte tilbage til Danmark en dag. Og når jeg gør det, vil jeg, at du Inge laver rødgrød til mig, og det skal være med fløde!  



Er der så flotte regnbuer i Helsingfors? I øvrigt var regnbuens ende Rema 1000.



Roadtrip

Finlandsfan og jeg var på en to dages roadtrip i Syd- og Vestjylland. Rejsen startede med at vi tog toget fra Aarhus til Sejstrup. Vi rejste i snottog, eftersom ruten er nedprioriteret. Vi måtte have vores egen kaffe og madpakke med, fordi der ikke findes salgsvogn i snottog. Senere skulle vi skifte til togbus i Bramming. På vej til Sejstrup kørte bussen via Hunderup, hvor vi skulle hen, men buschaufføren var bange for kontrol og ville ikke standse i Hunderup, som ikke er ét af de officielle stoppesteder. Vi måtte gå tilbage til Hunderup i møgvejr.

I Hunderup bor Finlandsfans forældre, og vi lånte deres hus – og bil. Hunderup er en charmerende lille landsby, hvor alle kender hinanden, og det var lidt af en seværdighed, at se ”den nye nabo”. Vi besøgte også to gange den lokale butik, som kæmper for livet. Det var meningen at støtte butikken, men den anden gang, vi besøgte Kwik Spar, var det faktisk os, der fik penge efter at vi havde afleveret sodavandsflasker. Sådan nogle landsbybutikker minder mig om min barndom og somre på Åland. Sammen med min familie besøgte jeg altid små landsbybutikker og købte is for at støtte butikken. Hvis butikken var gået konkurs den følgende sommer, sagde min far, at det var, fordi vi ikke havde købt nok is. Turen vækkede også andre nostalgiske minder, da jeg fandt en legetøjsbåd i legetøjskurven for børnebørn hos Finlandsfans forældre. Jeg havde den samme båd, da jeg var lille, men jeg havde sat Viking Line klistermærker på begge sider af båden.

Da jeg var lille, var en af mine yndlingslege at legetøjsbiler skulle køre ned af bådens rampe, og jeg skulle se, hvilken af dem kunne køre længst. Det var altid en hvid Pontiac, som vandt.



Fra Hunderup forstsætte vi turen med bil. Gennem turen lyttede vi til Shu-bi-dua og andre danske klassikere, som Finlandsfan havde lånt fra biblioteket. På den første dag af vores roadtrip kørte vi til Ribe, Danmarks ældste by, hvis historie går tilbage til starten af 700-tallet, hvor Ribe opstod som en handelsplads. I Danmarks ældste by findes også Danmarks ældste domkirke, som stammer fra 1200-tallet. Jeg havde faktisk en lokal guide med, fordi Finlandsfan har boet i det centrale Ribe, og viste mig byens vigtigste seværdigheder, blandt andet huset, hvor hun havde boet.

Ribe

Finlandsfans gamle vinduer: De åbne vinduer til højre på 1. sal



Den næste dag kørte vi gennem flere mindre landsbyer til Esbjerg og Vesterhavet. Vi så blandt andet Tjæreborg, hvor Tjæreborg Rejser blev grundlagt af præsten Ejlif Krogager i 1950’erne samt Oksbøl, som jeg kender fra DR1’s dokumentarserie Lægehuset i Oksbøl. I Esbjerg oplevede vi Danmarks længste gågade, og jeg spiste Danmarks sejeste bøf til frokost. Fra Esbjerg kørte vi til Blåvand, som er Danmarks vestligste punkt og har en fantastisk udsigt til havet.

Blåvand

På hjemrejsen kunne man bemærke forskellen mellem Vest- og Østjylland: Vestjylland er fladt, mens landskabet i Østjylland er præget af bakker, blandt andet Yding Skovhøj, som er et af Danmarks højeste punkter. Jeg kan stadig huske, da min lærer i 4. klasse påstod, at Danmark er helt fladt – han havde åbenbart ikke besøgt Østjylland. Men til gengæld havde han fuldstændig ret i, at det altid regner i Bergen!   

Tak for godt selskab, Inge!

Turistattraktioner

I torsdags fik jeg besøg af en veninde fra Finland – hun kom med karelske pirogger, Fazer chokolade og Jenkki tyggegummi. De seneste dage har jeg besøgt turistattraktioner både i København og her i Aarhus. Jeg har været i Tivoli, på kanalrundfart og på udsalg på Strøget. Har også endnu en gang set og fotograferet Den Lille Havfrue. Efter mit sidste besøg i København i marts har jeg ikke kunnet glemme Danmarks ældste konditori La Glace og deres kagesortiment. Jeg kan ikke holde mig væk fra den café.

Denne gang blev det Forårskage med hindbærfromage,
chokoladetrøffel og hindbærpure på mandelbund.

100 % turist



Én af mine absolut yndlings seværdigheder i Aarhus er Den Gamle By. Det er et frilandsmuseum for danske købstæders kultur og historie fra 1600-tallet til 1970’erne. Man kan for eksempel se, hvordan en håndværkerfamilie boede i 1900-tallet, og hvad for nogle legetøj børn havde i 1800-tallet. Personalet i Den Gamle By har klædt sig ud i tøj fra gamle dage og har en lidt gammeldags måde at tale på. Hos bageren kan man købe de blødeste kransekager. Sidste år blev der åbnet en butiksgade fra 70’erne, og man kan blandt andet besøge Pouls Radio, en forretning med radioer, fjernsyn, kassettebånd og lp-plader fra 1974. Aj, hvor elsker jeg sådan nogle nostalgiske ting! Bydelen fra 1970’erne bygges endnu større og der bliver efterlyst for eksempel varer og emballager fra 70’erne. Det hele vil stå klart i 2014.  

Hits fra 1974

Da jeg havde grundkurset i dansk for et par år siden, læste vi et afsnit i børnebogen Gummi-Tarzan. Det handler om Ivan Olsen, der ikke kan tæve nogen og får derfor en masse tæsk. Bogen er skrevet af Ole Lund Kirkegaard (1940-1979), der kommer fra Skanderborg. Han var en produktiv forfatter, der selv tegnede sine figurer, og hans bøger er blevet oversat til 21 sprog. Hver gang jeg kører tog forbi Skanderborg, tænker jeg på Kirkegaard og Gummi-Tarzan – samtidig mens jeg undrer mig, hvordan byens togstation kan være så ubeskrivelig grim! Kirkegaards hjemby ligger kun 16-minutters togkørsel fra Aarhus, så i mandags besluttede jeg og mine to veninder, at det ville være et godt rejsemål på en pæn sommerdag. Snart efter ankomsten i Skanderborg gik det op for mig, at Ole Lund Kirkegaard er byens stolthed: På gaderne var der billeder af figurer fra hans bøger, bibliotekets vægge var fyldt med plakater af hans bøger, og der stod en statue af dragen fra Lille Virgil ved gågaden.

Det farligste sted, hvor jeg hidtil har planket: På dragen med to hoveder og fem ben

De store drenge fra Gummi-Tarzan spytter langspyt

I går var jeg på Stardust, en hyggelig café i Klostergade, hvor man også kan købe plader og bøger. Da jeg bestilte kaffe og kage, svarede tjeneren på engelsk. Min første tanke var, at han kunne høre, at jeg var udlænding, og derfor skiftede sprog. Jeg fortsætte på dansk, mens tjeneren blev ved med at tale engelsk. Men pludselig syntes jeg, at hans accent lød lidt finsk, og de sælger også finske bøger på caféen (oversat til dansk). Jeg kunne ikke lade være med at spørge, hvor han kommer fra. Svaret lød: ”From Finland” Senere læste jeg på nettet, at caféen ejes af en dansk kvinde og en finsk mand, der elsker musik og hinanden.

Udsalg

I går var jeg på shoppingtur med en tysk veninde – vi gik rundt i butikkerne i seks timer. Det svarer næsten til en arbejdsdag, i hvert fald hvis man er så dum, at man har højhælede sko på. Det, som jeg mest undrer mig over, er, hvordan man kan shoppe i gågaden i Aarhus i så lang tid?  Og hvordan kan man finde noget nyt i hver eneste Vero Moda/Vila/Only, som findes i gågaden? Vi må være ret professionelle shoppere. Jeg må også indrømme, at det slet ikke var den første gang, jeg var til udsalg i løbet af den seneste uge.

Lige nu er der nemlig udsalg i alle butikkerne i Aarhus. Udsalget startede den 20. juni, mens jeg var i Norge og gik glip af de første fem dage af shoppinghelvedet. Jeg kan sagtens undgå at købe noget, når varerne ikke er nedsatte, men når jeg ser udsalgsskilte i butiksvinduer, får jeg lyst til at købe et eller andet, selv om jeg egentlig ikke har så meget brug for noget. Det er lidt som at være i IKEA: Man skal bare købe ting, fordi de er billige. Helt vanvittigt! Og så bliver man så skuffet over, at de varer, man gerne ville købe, aldrig bliver nedsat, for eksempel den store, limegrønne Hoptimist, som koster 199 kroner i hver eneste butik i Danmark.



Kære butiksejere, kan I være så søde og nedsætte prisen på denne store, grønne Bimle?
Venlig hilsen fra en wannabe-dansker, der gerne vil købe en billig Hoptimist.

 

Hvad for nogen unødige ting købte jeg så? 6 rødvinsglas, ørenringe, en top fra Vero Moda og en t-skjorte med en kæmpestor ugle på. T-skjorten var ikke engang nedsat, men jeg har altid været tosset med ugler og har så mange gange villet købe sådan en t-skjorte. Ugle (fin. pöllö) var faktisk ét af de første ord, jeg lærte at sige, da jeg var lille. Det allerførste ord var lampe (fin. lamppu).

Til sidst vil jeg fortælle jer en sjov ting, som ikke har noget med udsalg at gøre. Jeg har haft en lille 25-års krise siden april, men det har åbenbart været helt unødigt. Trods rynkerne ved mine øjne tror folk, at jeg er yngre...ret meget yngre: Da jeg købte et busklippekort i sidste uge, blev jeg spurgt, om det skal være et børne- eller voksenklippekort. Børneklippekortet er for børn mellem 0 og 15 år!