Bussen

Jeg har igen fundet en god grund til at elske Danmark: Midttrafiks nye reklame. Den er én af de sjoveste reklamer, jeg har set på længe. Buschaufføren er cool, ligesom selve bussen med gigantiske panoramavinduer og designer ringeklokker. I må selv se den:

 

Men har vi nogen lignende reklamer i Finland? Næppe. Den sidste reklame, som trafikselskabet i hovedstadsregionen har lavet, er en kampagne, hvor passagererne ønsker sig ro i bussen. Passagererne har kunnet sende trafikselskabet ønsker om, hvordan deres medpassagerer kunne opføre sig bedre i bussen. Der har været store plakater på stoppestederne, hvor Katja ønsker sig, at du holder din taske i favnen og ikke lægger den på det tomme sæde ved siden af dig, og hvor Laura ønsker sig, at du ikke skruer musikken for højt op, når du hører musik fra din iPod. De over 5600 ønsker, finnerne har lavet, får mig ikke til at tænke, at finnerne er superseje, men at vi jamrer ret meget.  

Og hvis jeg nu også må brokke mig over en ting, kunne jeg ønske mig, at buschaufføren gad hilse på mig efter at jeg har kikket ham i øjnene og sagt ”God morgen”. Det er slet ikke hver morgen, at chaufføren gider at svare på min hilsen. Måske er chaufføren for cool til at gøre det.

Mandag

En kold mandag morgen præget af møgvejr. Jeg står op først 20 minutter efter at min vækkeur har ringet. Alle kanalerne fra min digibox/fjernsyn er forsvundet. Jeg kan ikke nå den bus, jeg gerne ville nå. Det lyder ikke som den bedste start på en ny uge. Men dagen ender med at være en succes.

Når jeg kommer på min arbejdsplads, fem minutter forsinket, venter en ny, GUL, trådløs mus på mig på mit bord. Og den er ikke bare pæn, den sidder også perfekt i min hånd.

Efter arbejdet tar Emmi og jeg på restauranten på Hotel Kämp og får eftermiddagste. Det er ikke nogen tebreve, men rigtig te i kande med honning og citron. Til teen får man madder, quiche, scones, jordbær crème brûlée, rabarbertærte, småkager, søde tarteletter, chokoladekage, makroner og petit fours. Til scones får man også flødeskum , hindbærmarmelade og appelsinmarrmelade. Og det er ligeså lækkert, som I kan forestille jer!

Efter eftermiddagsten er det tid til pubquiz. De sidste par gange har ikke været særlig succesfulde for vores hold, men i dag ender vi med at få 26 point og kommer på en delt femteplads ud af 13 hold. Denne gang er det også nyttigt at kunne dansk. Der bliver spurgt, hvilket bær, der hedder ribes rubrum på latinsk. Først vil jeg foreslå hindbær, men pludselig kommer jeg i tanker om det danske bærenavn ribs. Ribes og ribs må jo betyde det samme bær, og det gør det også! På finsk hedder bæret punaherukka eller punaviinimarja, og det kan man slet ikke udlede fra det latinske navn.

En eftermiddag i IKEA

I tirsdags tog min kollega og jeg på eventyr i IKEA. Vi var ikke de eneste, som var smuttet tidligere fra arbejdet for at nå den gratis IKEA-bus fra Helsingfors til IKEA i Esbo. Det kan virkelig betale sig at transportere folk gratis i IKEA: Der var ikke mange tomme pladser i bussen, og da bussen efter en halvtimes kørsel ankom til indgangen af den blå-gule butik, prøvede ALLE menneskerne at komme ud af bussen samtidig. Der kunne selvfølgelig være risiko for, at de billige sofaborde (nu kun 4,95 €) blev udsolgt, hvis man ikke skyndte sig ud af bussen.

På min indkøbsliste stod:

• støtte til bærbar computer
• duftlys
• og alt andet, IKEA kunne inspirere mig til.
 

Jeg endte med at købe computerstøtten og duftlyset samt en fnugrulle, en lille plante (aner ikke, hvad det er for en plante, men den er pæn ), en urtepotteskjuler, to pudebetræk, kiks, knækbrød og hyldeblomstsaft.

De to pudebetræk med røde, lyserøde, lila og gule striber forårsagede et kæmpe projekt, hvor jeg flyttede flere møbler og ting fra et værelse til et andet. Pudebetrækkene passede nemlig ikke sammen  med en grøn lampe, som jeg havde ind på mit soveværelse. Og så skulle lampen flyttes fra soveværelset til stuen. Med lampen skulle flere andre ting også flyttes. Og blandt andet min røde cross trainer skulle flyttes fra stuen til soveværelset, hvor indretningsfarverne nu var blevet rød, gul og lila. I stuen er tingene grønne, hvide, sorte eller brune, bortset fra min (og min storebrors gamle) blå sofa, som heldigvis er lidt i stykker og skal forhåbentlig erstattes med en ny sofa i løbet af efteråret. Det kan godt være, at jeg snart skal i IKEA igen.

"Sommer"

 

Solnedgang på Langeland

Når Sydeuropa er blevet ramt af en hedebølge i denne uge, er vejret i Finland begyndt at ligne efterårsvejr med kolde morgner. Heden har man i det hele taget ikke fået opleve i Finland i år. Derfor kan man næppe kalde denne sommer for sommer, i hvert fald hvis man sammenligner med de to sidste år, da man har kunnet nyde af tropisk varme i flere uger. I min lejlighed har der dog konstant været 28 grader, men man kan desværre ikke blive solbrændt hjemme hos mig.  Trods møgvejret har ”sommeren” været fyldt med hyggelige og sjove oplevelser. To dejlige børn er blevet født i min vennekreds, jeg har besøgt Danmark to gange, haft besøg fra Danmark og set Danmark blive europamester i fodbold, da kampen fra 1992 blev vist i dansk fjernsyn.

En lidt køligere dag hjemme hos mig.

Finlandsfan og jeg tog på roadtrip og holdte St. Hans på Langeland. I Danmark fejrer man St. Hans blandt andet ved at tænde bål, hvor man oftest brænder en heks (=dukke).

Fyn er fin. På vor roadtrip besøgte vi Svendborg, den næststørste by på Fyn, som var fyldt med bakker og hyggelige smale gader. Byen var så hyggelig, at den havnede på min top 5 liste over danske byer: 

1. Århus
2. Frederikshavn
3. Svendborg
4. Vejle
5. København 

Frokostpause i Fåborg

Jeg elsker at shoppe, men trods flere shoppingturer i gågaderne i Jylland blev min kuffert ikke fyldt med tøj, sko og Pilgrim-smykker, men blandt andet af morgenknas, guf, koldskål, kammerjunkere, remoulade og boller i karry.

Én af de mest geniale finske opfindelser er mölkky (et helt umuligt navn for udlændinge at udtale). Men selve spillet er alt andet end umuligt: Man skal ramme kegler med en pind. Hvis man rammer én kegle, får man det antal point, som står på keglen. Hvis man rammer flere kegler på én gang, får man så mange point som antallet af kegler, man har ramt. Den, der først får 50 point, vinder. Det er altså lidt som kongespillet, men nemmere.

Det var for 50 år siden, at de olympiske lege blev holdt i Finland. Det var på tide at besøge olympiske stadion i Helsingfors.

I starten af august fik jeg besøg fra Danmark: Finlandsfan besøgte mig i nogle dage. Vi besøgte blandt andet Sveaborg, en lille ø uden for Helsingfors.

Snart

Kære læsere (hvis I stadig findes),

Jeg er ikke holdt op med at skrive blog. Jeg har bare holdt en kæmpe lang sommerpause fra bloggen. Det er en dårlig undskyldning at sige, at mit internet ikke har virket så godt de sidste par måneder. Det er nok bedst at bare indrømme, at jeg har været meget doven. Men nu skal jeg tage mig sammen og blive en aktiv blogger igen.

Kh, Riikker

Altanen

Om sommeren bliver det så varmt i min lejlighed, at det næsten er umuligt at være herinde. Heldigvis har jeg en altan, som i hvert fald om eftermiddagen og aftenen er lidt køligere end selve lejligheden. Om morgenen er det dog næsten varmere på altanen, når solen skinner direkte mod den.

 

I IKEA-katalogen og i mange indretningsblade har jeg set hyggelige altaner og jeg besluttede mig for at ”pimp my balcony”. Nu har jeg blandt andet fået nyt gulv på altanen og købt et par planter. Blomster kan jeg ikke have på min altan, eftersom de lokker så mange hvepse og bier, og dem er jeg bange for! Jeg er ikke særlig god til at holde planter i live: Min buksbom ser ganske død ud, og yucca-palmen er ved at dø. Til næste sommer må jeg overveje at købe plastikplanter, dem burde jeg ikke kunne ødelægge.

Før

Efter

En solcelledrevet lyskæde fra IKEA. Den tændes automatisk, når det bliver "mørkt". Lige nu er det ikke særlig mørkt i Finland, ikke engang kl. 24 om natten.

Matos første udenlandsrejse

Der var en gang en orm. Han hed Mato (det betyder orm på finsk). Mato blev født i Grækenland, men blev smuglet til Finland, da han var helt lille og kan derfor ikke huske noget af rejsen. En dag, da Mato var blevet lidt større, rejste han mod syd, til Estland. Sådan en lille orm kunne ikke rejse alene, så han tog med sin ejer Suski og Suskis kammerater Jenny S. og Riikker.

Olipa kerran Mato. Mato syntyi Kreikassa, mutta ollessaan aivan pikkiriikkinen hänet salakuljetettiin Suomeen, mutta Mato ei muista matkasta paljon mitään. Kerran kun Mato oli jo kasvanut isommaksi, hän matkusti etelään, Viroon. Pienet madot eivät voi matkustaa yksin, joten Mato otti mukaan omistajansa Suskin sekä Suskin kaverit Jenny S:n sekä Riikkerin. 

Inden rejsen havde Mato skaffet sig et biometrisk pas.

Ennen matkaa Mato oli hankkinut itselleen biometrisen passin.

Færgen sejlede så tidligt om morgenen, at Mato blev nødt til at tage en lille lur og han drømte om en dejlig slurk cognac.

Laiva lähti niin aikaisin aamulla, että Maton oli otettava pikku päikkärit. Se näki unta pienistä konuhuikista.

Da Mato vågnede igen, var han frisk på at spille kort. Hans hjerme er bare så lille, at det næsten var umuligt for ham at forstå de komplicerede spilleregler.

Kun Mato taas heräsi, se alkoi pirteänä pelata korttia. Sen aivot ovat vaan niin pienet, ettei se ihan ymmärrä monimutkaisia korttipelin sääntöjä.

Der var lækre brandmænd ombord på færgen, men Mato var ikke interesseret i dem. Mato nøjedes med at nyde landskabet på dækket.

Laivalla oli hyvännäköisiä palomiehiä, mutta Mato ei ollut kiinnostunut niistä, vaan tyytyi ihailemaan maisemia kannelta.

”Hvad kunne man mon købe i Tax free butikken?” tænkte Mato.

”Mitähän Tax freestä voisi ostaa?” mietti Mato.

Mato og pigerne tog en gratis bus til købcentret Rocca al Mare. Mato var dog ikke interesseret i at shoppe, og hyggede sig ved at tegne i Suskis taske i stedet for. Han fik lidt kuglepen i ansigtet.

Mato ja tytöt menivät ilmaisella bussilla ostoskeskus Rocca al Mareen. Matoa ei kuitenkaan kiinnostanut shoppailla, joten se kulutti aikaansa piirtämällä Suskin laukussa. Mato sai vähän kuulakärkikynää naamaan.

Mato og Jenny S. elskede blomsterbutikkerne i Tallinn.

Mato ja Jenny S. tykkäsivät Tallinnan kukkakaupoista.

På vej hjem fik Mato smage Riikkers drink med en blinkende isterning.

Matkalla kotiin Mato sai maistaa Riikkerin drinkkiä, jossa oli välkkyvä jääkuutio.

 Om aftenen kom pigerne og Mato hjem til Helsingfors. Mato havde haft en hyggelig første udenlandsrejse.

Illalla tytöt ja Mato saapuivat kotiin Helsinkiin. Madolla oli ollut mukava ensimmäinen ulkomaanmatka.

Melodi Grand Prix

Lørdag den 26. maj var en dag, jeg længe siden havde noteret i min kalender. Efterhånden er det blevet en tradition, at jeg samles med nogle venner for at se Melodi Grand Prix finalen. Jeg havde forberedt mig til aftenen ved at tilbringe hele dagen i køkkenet. Til næste år kunne jeg overveje at være lidt mindre ambitiøs i forhold til menuen – man behøver ikke at lave alt helt fra bunden af. Den rigtige Melodi Grand Prix stemning havde jeg skabt ved at pynte stuen med europæiske flag. Desværre kan man ikke købe alle europæiske flag i Finland, så jeg måtte selv tegne de fleste af dem.

Mine venner og jeg gav også point til sangene i finalen. Vi gav point på en scala fra 1-5 til sangen  og også til artistens tøj og hår. Det var synd, at Finlands repræsentant ikke sang sig i finalen, og jeg var også ked af, at Israel, som måske havde årets bedste sang, ikke kom med i finalen. Vores yndlingssang i finalen var Party for Everybody af de søde bedstemødre fra Rusland, der fik 50 point fra os. På anden plads kom Danmark med 45 point, og jeg prøvede ikke engang at snyde med pointtællingen. Den tredje højeste score fik Tyskland med 44 point.

Men i virkeligheden var det altså Sverige, som vandt og blev én af de fire lande, der har vundet Melodi Grand Prix hele fem gange. De andre lande er Storbritannien, Frankrig og Luxembourg. Irland har vundet 7 gange. Finland til gengæld har været sidst i konkurrencen hele 8 gange! For 45 år var Finlands bedste placering nummer 7, og man lavede jokes om, at det er nemmere for helvedet at fryse til end for Finland at vinde MGP. Finske tidsskrifter og aviser skrev år efter år om gentaget skuffelse over konkurrencen, og oftest skammede finnerne sig over artisten, som havde dummet sig på scenen ved at tabe. Jeg skammede mig i starten af 2006, da jeg hørte, at Lordi vil repræsentere Finland i Melodi Grand Prix. Og jeg troede aldrig, at de ville vinde. Men det gjorde de, og mit skam forvandledes til stolthed. Endelig tog Finland den længe eftertraktede sejr.

Efter 2006 er det igen gået ret dårligt for Finland. To gange har vi slet ikke været med i finalen. I aften prøvede jeg at lave en top 10 liste over finske sange i MGP, men jeg lykkedes kun at liste 5 sange, som jeg virkelig synes er nogenlunde gode. Hard Rock Hallelujah er ikke med på listen. Så måske har Finland klaret sig så dårligt, fordi vores sange simpelthen har været så dårlige.

Mine top 5 finske sange i MGP

1.      Paradise Oscar: Da da dam (2011)
2.      Waldo’s People : Lose Control (2009)
3.      Marion: Tipi-tii (1962)
4.      Pernilla Karlsson: När jag blundar (2012)
5.      Monica Aspelund: Lapponia (1977)

Det er ikke kun mig, der synes, at Finlands sange har været dårlige. En finsk artist, Jari Sillanpää, har nemlig lavet den ”perfekte Melodi Grand Prix sang”, som er baseret på andre MGP-sange. Men sangen deltog aldrig i den nationale MGP, så vi kan ikke vide, om den havde medbragt en anden sejr til Finland. Åbenbart ikke.  

Til næste år håber jeg at kunne se Finland i finalen. Det bliver spændende at se, hvor Melodi Grand Prix arrangeres næste gang. Vi ved, at finalen finder sted den 18. maj 2013 i Sverige, men vi ved ikke, i hvilken by. Jeg gætter på Göteborg eller Malmö.

P.S. Mens jeg de sidste par uger har hørt utrolig mange gamle MGP-sange på Youtube, kunne jeg ikke lade være med at lægge mærke til, at refrænet på Norges vindersang fra 1985 er næsten ens med refrænet på Danmarks sang fra året før. Måske kan det kaldes for nordisk samarbejde.

Galna Dagar

Flere hundrede mennesker står i flokke ved indgangene. Når dørene bliver åbnet, løber folk ind, og menneskeflokkene forsvinder på et øjeblik. Disse folk står ikke i kø til en rockkoncert, de skal på Galna Dagar (=Gale Dage) i Stockmann. To gange om året sælger det finske stormagasin masser af nedsatte varer fra slik til flyvebilletter i løbet af fem dage. Man skal ikke spørge, hvorfor det hedder Galna Dagar, det forstår man nok, når man går ind i storemagasinet: Finnerne er blevet helt gale.

De første Galna Dagar fandt sted i Stockmann i Åbo i 1986. Arrangementets symbol er den gule farve og gule spøgelser. I byen er det nemt at se, hvem der har været på Galna Dagar, når folk går med gule plasticposer i hånden. Den gule farve kombineres med billige priser, og det er også derfor, at mange discountbutikker, blandt andet Netto og den finske Alepa, bruger gult. Et par dage før Galna Dagar begynder, får Stockmanns stamkunder en tyk katalog over de nedsatte varer med posten. De almindelige kunder må selv hente deres katalog fra Stockmann. Når man har studeret katalogen grundidgt igennem, ved man, hvad man vil have, og man kan begynde at tænke på, hvilken indgang der er tættest på den afdeling, hvor produktet befinder sig. Og når dørene åbnes klokken 8 om morgenen, løber man om kap med de andre ivrige kunder til den bestemte afdeling.

På Galna Dagar kan folk ikke opføre sig ordentligt. Man skal være beredt på alt, når folk viser deres sande natur. Hvis du står foran et spejl med et stykke tøj og ikke laver beslutningen om at købe produktet med det samme, er det ikke usædvanligt, at nogen spørger dig, om du virkelig tænker at købe produktet, eller må den, der spørger, få produktet. Det er også mange, der har lagt mærke til, at det er smart at bruge albuerne for at komme frem i menneskemylderet. Når de mest populære størrelser er ved blive udsolgt, er der nogle frække mennesker, der tager tøj fra andre kunders hænder. Det skete en gang til mig, da jeg ville købe en læderjakke. Jeg havde lige fået fat på en jakke i størrelse small, da en kvinde fra den anden side af tøjstativet rev den fra mine hænder. Og det var den sidste gang, jeg så den jakke. Jeg skulle nøjes med én i størrelse medium, fordi jeg absolut måtte have jakken. Dette skete for tre år siden. Nu hænger læderjakken på en bøjle. Jeg har brugt den et par gange i 2009, men gider ikke at have den på mere, fordi den er for stor. Galna Dagar er, som Charles Darwin skulle sige, de stærkestes overlevelse: Dem, der er frækkeste, klarer sig bedst og får de nedsætte varer, som de havde set i katalogen.

I år købte jeg sorte læderhandsker og en lampefod på Galna Dagar. (Ved siden af lampen er min plante, som sandsynligvis dør på noget tidspunkt i den nærmeste fremtid, fordi jeg ikke ved, hvor meget og hvor ofte den skal have vand.)

Slik

Da jeg var lille og havde fået et par mønter fra mine bedsteforældre, brugte jeg mønterne oftest til bland-selv-slik, som jeg købte i den lokale kiosk. Der var næsten 30 forskellige slags slik, som man fik vælge imellem. Hver slikart havde et nummer, og man skulle fortælle ekspedienten, hvilket nummer man ville have og til hvor mange penge. Saltlakridser i form af hovedskal smagte bedst, men de var også dyre: Man kunne få to af dem til 1 mark. Guldbamser var billigste, dem fik man 10 af til 1 mark, og oftest kunne jeg godt finde på at vælge det billigste for at få mere slik. Jeg måtte jo ikke købe slik i kiosken, så jeg skulle altid være hurtig til at afskaffe bevismaterialet og spise slikket, før jeg nåede hjem.  

For et stykke tid siden læste jeg en artikel om finnernes sukkerforbrug i avisen Helsingin Sanomat. Ifølge artiklen er det voksne, der æder mest slik. Jeg giver avisen ret, fordi jeg tit ser voksne mennesker spise chokoladebarer eller bland-selv-slik i bussen efter arbejdsdagen. En gang var der en kvinde, der fangede min opmærksomhed, fordi hun slikkede sin slikkepind meget højlydt kl. 8 om morgenen, hvilken sund morgenmad!

I midten af 80’erne spiste finnerne cirka 7 kilo slik per år, i dag spiser finnerne næsten 15 kilo slik per år. Danskerne spiser nogenlunde det samme. Eftersom myndighederne er blevet bekymrede over slikforbruget i Finland (og eftersom staten mangler penge), er der blevet indført slikskat. Fra starten af 2012 har en 200 grams slikpose kostet cirka 20 cent mere end tidligere på grund af slikskatten. Man regner med, at staten tjener 185 millioner euro på slikskatten i 2012. Slikskatten betaler man kun af slik, dvs. chokolade, vingummi, bolsjer, lakrids mv. og ikke for eksempel af kiks. Staten mangler dog stadig penge, og sukkerskat, som også dækker kiksene, er under planlæggelse.

Jeg indrømmer, at jeg spiser alt for meget slik per år, sikkert lige så meget som en gennemsnitsfinne, og måske endnu mere. Derfor besluttede jeg mig for at ikke spise slik mellem starten af januar og starten af april. Det blev altså hele tre måneder uden slik. Det klarede jeg fint, der var kun et par gange, at jeg virkelig havde lyst til slik, men det var, da jeg så nogle andre spise slik. Nu i løbet af påsken har jeg sørget for, at mit årlige slikforbrug ikke bliver mindre end 15 kilo og har spist så mange chokoladeæg og så meget påskeslik, at jeg har haft vedvarende slikkvalme siden fredag. Det kan dog medbringe noget positivt, fordi jeg tror ikke, at jeg vil have lyst til særlig meget slik i de kommende måneder.

Jeg er glad for at brokke mig over produkter, der fejler noget. Når man gør det, plejer man at få noget kompensation. Disse chokoladebarer fik jeg efter at have brokket mig over M&M's, der ikke smagte, som de skulle.

Vikinger

I går klædte jeg mig ud som viking. Med hjælp af lidt inspiration fra adskillige norske hjemmesider havde jeg lavet en gammel kjole om til en vikingekjole. Horn ville jeg ikke have på, fordi det ville have været historisk ukorrekt, idet vikinger ikke bar hovedtøj med horn på, selv om Hagar den skrækkelige gør det. Men hvorfor klædte jeg mig ud som viking? Jeg skulle til vores studenterorganisations, Sagas, vikingsits, dvs. en fest, hvor man spiser, drikker og synger. 
 

 

Jeg havde ikke så høje forventninger til maden, men var meget overrasket over den superlækre dessert: Bærtærte med vanilleskum. Jeg kunne have spist flere portioner af det! Hovedretten var en anelse bedre end den plejer at være. Denne gang blev der serveret rødbedeboller med svampesovs og en alt for stor portion af ris. Maden bliver ikke bedre af, at man hele tiden skal synge drikkeviser – man ender med at spise kold mad.

På et tidspunkt kom der blodtørstige vikinger fra Sibbo, der kidnappede to kvindlige studerende. For at gidslerne skulle løslades, skulle vi synge for vikingerne. Som krigsbytte fik de også en kæmpe sparegris, som indeholdt bag-in-box rødvin. Mon det var vikingerne fra Sibbo, der også havde plyndret to flasker Gammel Dansk. I december var der endnu tre flasker Gammel Dansk tilbage, men flaskerne er forsvundet på mystisk vis, og der er kun én mindre flaske tilbage.

Emmi og jeg følte os lidt gamle blandt alle de førsteårsstuderende. Men nu er det også slut: Denne fest var min sidste Sagafest. Den allerførste Sagafest, jeg var til, var en vikingsits, og nu slutter jeg mit studieliv med endnu en vikingsits. Det har været nogle gode år som ”sagait”. Det føles lidt vemodigt at tænke, at jeg ikke mere er studerende. Da jeg begyndte at læse på universitetet, sagde en forelæser ved det historiske institut: ”I skal nyde de kommende år. Min studietid var nogle af de bedste år i mit liv.” Nu forstår jeg, hvad forelæseren mente.

Marco Polo

Et spørgsmål i Trivial Pursuit lyder: ”Hvem var den første europæer, der spiste is?”. Det rigtige svar er: Marco Polo. Derfor er is én af de første ting, jeg tænker på, når jeg hører navnet Marco Polo.

I sidste uge var jeg til åbningen af en Marco Polo udstilling i bymuseet i Esbo. Udstillingen er lidt særlig, fordi museet har fået lov til at låne forskellige genstande fra museerne i Venedig og Rom, og det er ikke tit, at genstandene bliver udlånt udenfor Italien. Den venetianske handelsmand, Marco Polo (ca. 1254-1324), rejste sammen med sin far og farbror til Kina i den senere halvdel af 1200-tallet. Rejsen tog 24 år. Efter rejsen blev Polo fængslet i forbindelse med krigen mellem Venedig og Genua, og da han sad i fængslet, fortalte han om sin rejse til cellekammeraten Rustichello, som skrev Polos oplevelser ned. Den første trykte version af rejsefortællingen, Il Millione, udkom dog først i 1470’erne på tysk.

Udstillingen var en fin oplevelse med mange fine, gamle ting, blandt andet et mongolsk telt – det var dog sikkert ikke særlig gammelt. Til åbningen af udstillingen blev publikummet underoldt af mongolsk strubesang, som faktisk lød mere skræmmende end underholdende. 

Ifølge nogle kilder kom Polo oprindeligt fra Kroatien, men i udstillingen bliver Polo præsenteret som venetianer. Udstillingen spekulerer dog på, om Marco Polo i virkeligheden har lavet den lange rejse, eller om det bare er løgn, at han besøgte Kina. Det, som vækker tvivl, er, at Polo ikke fortalte om Den Kinesiske Mur, eller om at man drikker te i Kina. Var det sandt eller ej, har Polos berætninger haft en stor indflydelse på datidens verden. Det påstås blandt andet, at Christoffer Columbus tog Polos bog med til Amerika i slutningen af 1400-tallet. Italienere vil dog ikke indrømme, at Polos rejser er noget, man bare har fundet på. På den anden side er Polos berætninger fyldt med nøjagtigheder, som stemmer overens med infromationer, som først senere er blevet tilgængelige.

Måske er det også løgn, at Marco Polo var den første europæer, der spiste is.

Spiste Polo is eller ej, har isen sikkert ikke været så lækker som denne vaffel fra SukkerStokken med guf og det hele!

Rugbrød

En aften, da jeg skulle planlægge indholdet af min madpakke for den følgende dag, gik det op for mig, at jeg ikke havde noget brød tilbage. Det eneste, som jeg kunne finde i fryseren, var fire skiver dansk rugbrød, som jeg havde købt i Kastrup i december og som var gemt for ”særlige tilfælde”. Torsdagens frokost måtte så være et meget særligt tilfælde. Da jeg begyndte at nyde min rugbrødsmad på min arbejdsplads, blev madden med det samme kommenteret af min danske kollega: ”Det der ser sgu ud som dansk rugbrød!” Danskeren kender jo sit brød!

Danskerne siger, at rugbrød kommer fra Danmark. (De siger også, at Julemanden bor i Grønland.) Jeg har flere gange prøvet at overbevise danskere om, at finsk rugbrød er bedre end dansk rugbrød, men danskerne har altid haft så gode argumenter, at jeg har været nødt til at give op.

Nu må jeg dog indrømme – og jeg havde tænkt mig, at jeg aldrig ville sige det her: Jeg savner dansk rugbrød! Jeg savnede jo dansk rugbrød i sommer, da jeg var i Norge, og min nærbutik kun solgte hollandsk ”rugbrød”. Men mens jeg har boet i Finland og haft mulighed for at købe finsk rugbrød, har jeg aldrig savnet det danske. Det kan godt være, at mit savn efter dansk rugbrød bare har med alment ”danmarkssavn” at gøre, men gud hvor ville jeg have et stykke rugbrød med mange kerner i og leverpostej som pålæg. Jeg kunne jo prøve ”erstatningsrugbrødet”, som mange danskere, der bor i Finland, spiser: I Stockmann (finsk stormagasin) kan man købe brød, der hedder Tanskalainen ruisleipä (=Dansk rugbrød). Men der er danskere, der siger, at det smager lidt sødt.

Forskellen mellem dansk og finsk rugbrød er, at dansk rugbrød er mere fugtigt og har flere kerner i end finsk rugbrød. Og fordi dansk brød er fugtigt, kan det holde sig længere uden at blive alt for tørt. Jeg, som ellers er næsten hysterisk med mindst holbar til -datoer, kan sagtens finde på at spise tre-fire dage gammelt dansk rugbrød, hvis det ikke er muggent. Men alle, som har spist finsk rugbrød, ved, at det er en meget tør oplevelse at spise gammelt finsk rugbrød.

Yndlingsmadder

Zeus25

Mit medlemskab i fitnesscenteret løb ud for en måned siden. Jeg har været for doven til at købe et nyt medlemskab i Uni Sport. Jeg er faktisk for doven til at tage mig sammen og træne efter arbejdet. At jeg ikke gider bære min træningstaske rundt Helsingfors og at jeg ikke kan holde de lange køer til fitnesscentrets fem crosstrainere ud, er bare meget dårlige undskyldninger. Derfor besluttede jeg mig for at gøre noget: Jeg købte min egen crosstrainer i dag. Den hedder Zeus25. Det er altså ikke et navn, jeg selv har fundet på, men det stod i den kæmpestore papkasse, hvor crosstraineren lå. Zeus25 er rød. Den passer ikke så godt til indretningen i min stue, men farven er alligevel meget fin. Det er den samme farve, som min stavblender og håndmikser også har. Når den røde crosstrainer står i min stue, har jeg ikke mere nogen dårlige undskyldninger for at lade være med at træne. Så den første træning finder sted i morgen tidlig kl. 6.45.

MGP

Det første forårstegn er her: Jeg er begyndt at høre Melodi Grand Prix sange. Jeg ved godt, at jeg nok skal vente endnu et stykke tid på de andre forårstegn. I går blev Finlands kandidat for årets Melodi Grand Prix i Baku valgt. Jeg plejer aldrig at se den finske MGP-final, men jeg skifter kanal lige inden vinderen bliver afsløret. Det gjorde jeg også i går. Jeg kan ikke tage stilling til, om den bedste kandidat vandt, men jeg er tilfreds med Pernilla Karlsson, som tog sejren.

I år har både Finland og Danmark en kvindelig repræsentant. Danmarks MGP-final fandt sted allerede i januar, og det bliver Soluna Samay, som stiller op for Danmark med sangen Should’ve known better. Jeg er ikke så vild med sangen. Den er ikke dårlig, men den er bare en lille smule kedelig. I år kan jeg bedre lide Finlands melankolske sang När jag blundar. Det bedste med sangen er, at den er på svensk, tilmed på finlandssvensk. Det er anden gang, at Finlands repræsentant i Melodi Grand Prix synger på svensk. Den første gang var i 1990.

De to sidste år har jeg arrangeret MGP-reception for mine venner (én gang i Danmark og én gang i Finland) og jeg tænker fortsætte med den samme tradition i år. Og i år har jeg lidt lyst til at satse endnu mere på menuen end jeg har gjort tidligere. Jeg glæder mig til den store final den 26. maj – det gør mine naboer sikkert ikke!

Og her får I de rigtige svar på quiz-spørgsmålene:

1.      Hvor  meget vejer en voksen egern? Cirka 280-420 gram

2.      Hvor bred er Hollywood-skiltet? 137 m

3.      Hvilket materiale er Ka’baen i Mekka bygget af? Granit

4.      Hvilket land er verdens største kakaopruducent? Elfenbenskysten

5.      Der er blevet afbilledet to grene på FN’s flag, hvilke? Olivengrene

6.      Hvilket specielt sport dyrker den finske Arttu Pihlainen? ”Downhill skating”

7.      Hvilken af følgende indeholder mest c-vitamin? Havtorn, appelsin, hyben? Hyben

8.      Hvilket afrikansk land var det første til at vælge en kvindelig præsident? Liberia

9.      I hvilket land er der mest svin per indbygger? Danmark

10.  Hvilken forfætter skriver om livet i ”Busytown”? Richard Scarry

Kender du svaret?

Jeg går til pubquiz næsten hver mandag. Jeg er blevet afhængig af quizzen, og når jeg læser aviser og blade, lægger jeg mærke til de mindste detaljer og prøver at lære dem uden ad. I dag har jeg fx lært at Toldvæsenet i Finland fylder 200 år i år, og at den norske skiskytte Ole Einar Bjørndalen har 93 individuelle sejre i World Cup-konkurrencer. Den meget grundig avislæsning er faktisk begyndt at bære frugt, og i mandags, da jeg og mine venner igen var til pubquiz, slog vi vores tidligere rekord med 5 point. Vi fik altså 27 point og kom på en delt fjerdeplads af ti hold. Det ville selvfølgelig være fantastisk at blive nummer et, men det er bare ikke så nemt at sejre over de pensionister, som næsten altid vinder quizzen. Desuden er de 43 spørgsmål, som bliver stillet, heller ikke så nemme. Her kan I se ti eksempler af spørgsmål, som er blevet stillet til quizzen:  

1.      Hvor meget vejer en voksen egern?

2.      Hvor bred er Hollywood-skiltet?

3.      Hvilket materiale er Ka’baen i Mekka bygget af?

4.      Hvilket land er verdens største kakaopruducent?

5.      Der er blevet afbilledet to grene på FN’s flag, hvilke?

6.      Hvilket specielt sport dyrker den finske Arttu Pihlainen?

7.      Hvilken af følgende indeholder mest c-vitamin? Havtorn, appelsin, hyben?

8.      Hvilket afrikansk land var det første til at vælge en kvindelig præsident?

9.      I hvilket land er der mest svin per indbygger?

10.    Hvilken forfætter skriver om livet i ”Busytown”?

De rigtige svar får I senere.

Tiger

I Danmark findes der en sjov butik, der hedder Tiger. Navnet betyder egentlig ikke tigerdyr, men det er et ordleg med ordet tier, som altså udtales på samme måde som ordet tiger: [’ti: ɔ]. Butikken sælger alt muligt, man ikke har brug for, men tingene koster kun en tier eller et par tigere, og man tror, at man har brug for dem. I DSB’s magasin Ud&Se er der normalt en reklame for de nyeste produkter i Tigers sortiment. En gang imellem ser jeg noget sjovt i reklamen, som jeg SKAL have. Sidste gang, jeg var i Aarhus, så jeg et retro telefonrør i Tiger-reklamen. Man kan koble telefonrøret til sin mobiltelefon, og jeg legede med idéen om at koble røret til mobilen og vælge en ringetone, som minder om en gammeldags telefon. Når mobilen så ringede i bussen, kunne jeg tage røret ud af tasken. Det ville have været lidt morsomt, men desværre fandt jeg inget telefonrør i de tre Tiger-butikker, som jeg besøgte.

Jeg skulle dog ikke ud af butikken med tomme hænder: Jeg købte en pejse-dvd og en akvarium-dvd. På min pejse-dvd kan man vælge mellem at høre pejseknitren og klassisk musik. På Akvarie-dvd’en er der tre forskellige akvarier, man kan vælge imellem.

Nu har jeg dog slukket for pejsen, og nyder hjemmebagte runebergkager (i pluralis) og ser valgresultatet i fjernsynet – Sauli Niinistö (Samlingspartiet) er blevet Finlands næste præsident.

Helsingfors

New York Times har lavet en liste over de mest attraktive rejsemål i verden – Helsingfors er nummer to på listen. Én af grundene til, at Helsingfors betragtes så attraktivt, er, at byen er verdens kulturhovedstad 2012. I går blev jeg spurgt af to danskere, hvorfor jeg så gerne vil bo i Aarhus, når Helsinki er så hyggeligt og flot. Jeg må sige, at jeg blev meget stolt over min hjemby, da den blev sammenlignet med Stockholm og København, men Aarhus er stadig min absolutte yndlingsby.

Min studiekammerat fra Aarhus var på besøg i Helsingfors med sin kæreste, og vi mødtes til en lille sightseeing og kaffe og Runeberkager i går. Nogle gange er det sjovt at se sin hjemby med turisternes øjne: Jeg har for eksempel aldrig tænkt på, at bygningerne i Helsingfors er så vidt forskellige af farve og form. Man skal dog kende sit hemland ret godt for at kunne svare på turisternes spørgsmål om landets største byer og deres indbyggertal, antallet ortodokse i Finland og adskillige andre spørgsmål, fx om finsk historie. Vi så blandt andet de flotte statuer i universitetets hovedbygning og vi besøgte Uspenski katedral, som er den største ortodokse katedral i Nord- og Vesteuropa. Jeg havde aldrig besøgt katedralen før, og jeg synes, at den er overraskende lille indefra, når man tænker på, hvor stor den ser ud udefra. Jeg havde heller ikke set det flotte vinterlandskab i Helsingfors i dagslyset, i det jeg er på arbejde fra dagning til skumring.