Savn

Om 11 dage skal jeg til Aarhus. Som et lille barn, som tæller ned til juleaften, tæller jeg ned til min rejse. (Jeg kunne også finde på at tælle ned til juleaften). Når rejsen nærmer sig, begynder jeg at tænke på alle de ting, jeg har savnet fra Danmark og som jeg snart kan føle, smage, høre og opleve igen. Mest af alt savner jeg selvfølgelig mine venner og det danske sprog, men der er også mange andre ting, jeg længes efter, for eksempel: En papirudgave af Jyllands-Posten, som jeg en gang imellem fik fat i, tilbudshylden i Netto, selvskanning i Føtex, Go’ Morgen Danmark på TV2, Boogieradio, boligblokke fra 1800-tallet, tilbudsaviserne som kommer med posten, en gåtur langs Marselisborg Strand, Hummel-butikken i M.P. Bruuns Gade, shoppingture i Lidl i Hasle, hvor alle produkterne virker superbillige (selv om de ikke altid er det), udsigten fra vinduet i computerrummet på uni, venlige buskontrollører, busklippekort, enkeltsæder i busserne, når man om morgenen ikke gider at sidde ved siden af en fremmed aarhusianer, de bekvemme sæder i toget, systemet, hvormed man bestiller bøger på Statsbiblioteket (uden at man selv skal lede efter bøgerne i reolerne), min nærmeste pizzeria med supervenligt personale, Stormagasinet Salling og især caféen i den øverste etage, Dale’s Café, de hyggelige caféer ved åen, fredagsbaren på uni og det helt vildt billige øl i fredagsbaren, at lave madpakke om morgenen og den glæde, når man har pause på forelæsningen og man tager sin madkasse frem fra tasken, Stryhn’s grovhakket leverpostej, Kornkammeret økologisk mysli, remoulade, fiskefrikadeller, rød pølse, billig økologisk skummetmælk, koldskål, kanelsnegler, chokoladescones fra Psyko(logi)kantine, kaffe fra den samme kantine, den kæmpe Sukkerstok Vaffel med to kugler is, soft-ice, guf, syltetøj og en flødebolle (muligvis med kokos), 30 kroners rødvin fra Netto/Fakta, duften fra bageriet i Bruun’s Galleri, duften fra 7-Eleven tæt på Banegården og Føtex-reklamen, hvor en mand spiller guitar og synger: ”Føtex er sej, vi gør mere for dig.”
Jeg kunne sidde og køre videre med listen hele natten lang, men jeg har også lektier.

Travlhed

Jeg vil gerne have, at døgnet havde flere end 24 timer eller at et menneske kunne klare sig med 4 timers søvn per nat. Årsagen til det er, at jo mere lektier jeg har, jo mere har jeg lyst til alt muligt andet fra pubquiz og tøseaftener til islandske film og danske spændingsromaner. Og jeg vil heller ikke takke nej til vikariater i skoler. I tirsdags var jeg vikar i 4. klasse. Denne gang skulle jeg blandt andet løsgøre en hæftemaskine fra en hulkende 10-årig drengs finger, hvor den havde sat sig fast. Cirka femten sekunder før det skete, havde jeg sagt, at en hæftemaskine ikke er et legetøj! Stakkels dreng.

Overspringshandling nr. 321: Læsning af Aftenposten på Forsthusets bibliotek. NB! Spisning af Kvikk Lunsj var ikke en overspringshandling – jeg var sulten!



I mandags var jeg til Pubquiz på et værtshus i Berghäll. Jeg elsker pubquizzer! Desværre gik det ikke så godt for vores hold – vi blev næstsidste . Men hvis man altså konkurrerer mod pensionister – som har en masse livserfaring og muligvis masser af tid til at lære aviserne og leksikonerne uden ad – kan man måske ikke klare sig så godt. Aftenens resultat blev 22 point ud af 42. Jeg håber på flere point næste gang.

I går aftes var jeg inviteret til tøseaften med god mad, godt selskab og et modeshow. Mig og én af de tre andre piger havde bestemt os for at finde det forfærdeligste tøj frem i vores klædeskabe og tage det på, mens de to andre piger skulle være dommere. Hvad tænkte jeg altså, da jeg købte en camouflage top og et dertil matchende kadaverskilt i børneafdelingen i H&M for 5 år siden?

Billedet taler vist for sig selv

Uni

Så er kurserne ved universitetet begyndt igen. Dette semester er lidt særlig, fordi det bliver mit allersidste semester ved universitetet. Jeg begynder faktisk at føle mig lidt gammel, når jeg sidder på forelæsninger med folk, der er født i 90’erne, så det må være på tide at blive færdig med studierne. Og mit institut synes også, at jeg har læst nok – i sidste uge fik jeg en mail, hvor jeg blev spurgt, om jeg bliver færdig i løbet af efteråret. Men de kommer ikke af med mig så hurtigt, det sker først efter jul.

Det er ret afslappende at være studerende, når man kan sove lidt længere, fordi man først skal møde klokken 12, eller så er man så heldig, at man har en fridag. Og man nyder et varmt måltid mad (med salat, brød og drik) til 2,40 euro på UniCafe. Så slipper man for at lave mad om aftenen. På den anden side er det ikke så afslappende at skrive forelæsningsdagbøger og læse forskellige teorier om oversættelse, tolkning og litteratur – især, hvis man må tage natten til hjælp.

De fleste kurser, jeg har valgt til efteråret, handler om tolkning. Indtil nu har kurserne været sjove og nyttige, men jeg har allerede fundet ud af, at jeg ikke vil være tolk, i hvert fald ikke sådan en freelancetolk med en meget uregelmæssig og usikker indkomst.

Jeg er også begyndt at lære et nyt sprog, estisk. For en finne lyder grundkursus i estisk som lutter lagkage, men det er det altså ikke. Jeg var overrasket over, hvor svært estisk kan være. Eller måske føltes det svært, fordi tempoet var så hurtigt på den første lektion – jeg kan allerede fortælle dit og dat om mig selv på estisk, for eksempel Ma räägin taani keelt (Jeg taler dansk). Håber, at jeg snart lærer at bestille kage på estisk.

Jeg har også et kursus i dansk litteratur. Vi skal blandt andet læse Helle Helles nyeste roman, og det glæder jeg mig til!

Metsis - Forstis

P.S. Efter en massiv eftersøgning med dykkere og hundepatrulje har jeg fundet min dagbog!!! Min kommode (som allerede tidligere har givet mig en masse bøvl) havde spist dagbogen. Altså den var faldt ned bag alle skufferne. Dagbogen har det efter omstændighederne godt og skal ikke mere bo i den kommode.

Efterlysning

Efterlyst: Min kære dagbog

Særlige kendetegn: Blå, cirka 15x12 cm og med Mauri Kunnas’ illustrationer på omslaget. Indlæggene skrevet på finsk og dansk.

Sidst set med sikkerhed: I min kuffert et eller andet sted mellem Danmark og Finland i slutningen af juli.

Og nej, jeg tager ikke gas på jer! Jeg solgte nogle gamle ting på loppemarkedet i søndags, men tror ikke, at min dagbog var blandt de bøger, som jeg solgte. Hvis der er nogen, der har min dagbog, ønsker jeg rigtig hyggelige læseoplevelser. Men når jeg skriver, at Århus er en dum by, mener jeg det ikke alvorligt, i hvert fald ikke mere. Og nu hedder byen jo Aarhus.

Det var i fredags, da jeg opdagede, at jeg mangler dagbogen. Jeg ville læse lidt i den, fordi det var for to år siden, da jeg flyttede til Danmark for første gang og begyndte at skrive i den forsvundne dagbog. Det var den gang, at navnet ”Riikker” blev skabt, fordi jeg ikke kunne stave mit navn tydeligt nok på dansk. Alt var så spændende i Aarhus, men også lidt skræmmende.

8210 var mit hjem for 2 år siden.

Dagens lærdom: Skriv blog i stedet for dagbog, det er sværere at miste internettet!