Hygge

I Danmark skal man hygge sig – det har jeg også gjort i de seneste dage. Jeg er for eksempel kommet i gang med ”Projekt Matador”. Nej, det betyder ikke, at jeg skal spise så mange poser Matador Mix som muligt, men det betyder, at jeg skal se alle 24 afsnit af tv-serien Matador. Jeg købte DVD boksen i sidste uge og så de to første afsnit sammen med Finlandsfan. Vi spiste faktisk Matador mix, mens vi så det. Kronprinsesse Mary har sagt, at hun har lært en del af dansk historie ved at se Matador, så mon ikke jeg også kan lære noget af det. Og jeg holder så meget af tv-seriens musik, som Bent Fabricius Bjerre har skrevet.

Jeg har ikke kun siddet indendørs med Matador – jeg har også nydt det dejligste sommervejr, som jeg savnede så meget i Norge. I mandags var jeg på ”studietur” i Horsens sammen med en dansk ven, som nu bor i Finland, men er vokset op i en by, som ligger tæt på Horsens. Det var altså ikke en rigtig studietur, men det var en meget lærerig oplevelse. Min lokale guide var meget dygtig til at rette mit danske og lære mig nye ord. Jeg lærte også, at når man spiser madder, skal man ifølge etiketten spise dem i en bestemt rækkefølge: Først fiskemad, så kyllingemad, kødmad og til sidst ostemad. Hvis jeg fik bestemme, ville jeg spise fiskemadden sidst, for den kan jeg bedst lide. Og hvis der var nogen andre, udover mig, der tænkte, at Vitus Bering var nordmand, må I også skamme jer. Bering kom fra Horsens, Danmark! Men hvem har Vitusapotekerne i Norge fået sit navn efter?



Madder, som jeg spiste i totalt forkert rækkefølge



Et definitivt sommertegn i Danmark er lastbiler med studenter, som jeg også så i Horsens. Efter at studentereksamenen er blevet overstået, bliver studenterne kørt rundt i lastbiler. I mit hjemland finder kørselen sted i februar, inden gymnasieeleverne i tredje G skal i gang med at forberede sig til de sidste eksamener – og eleverne kaster slik til forbipasserende, det gør man desværre ikke i Danmark. Når man har bestået sin sidste eksamen i Danmark, tager man studenterhuen på med det samme. I flere dage kan man se de nybagte studenter gå med huen, for eksempel når de er ude og shoppe i gågaden.

Jeg kan se kunstmuseet ARoS fra mit vindue, og på toppen af ARoS er der en cirkel i regnbuens farver. Den har været der siden jeg kom til Aarhus i januar, men blev åbnet for publikum først i slutningen af maj. Det handler om et kunstværk, som hedder Your Rainbow Panorama og er tegnet af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson. Regnbuepanoramaet består af en cirkelformet 150 meter lang og 3 meter bred rundgang udført i glas i alle spektrets farver og har en diameter på 52 meter. Man kan gå rundt i regnbuen og nyde udsigten over hele Aarhus. Jeg var på toppen af ARoS  i går, og det var så flot – jeg kunne tilmed se mit hus. Det var absolut værd de 80 kroner, jeg gav for billetten.

Farvel Bergen

Gruppearbejdet og eksamenen er overstået, MS Nordnorge er ankommet til Kirkenes, og jeg har spist mere Kvikk Lunsj på to uger end en gennemsnitsnordmænd spiser på et år – nu er det altså tid til at tage hjem, til Aarhus. Det har været gøy i Norge, men jeg glæder mig så meget til de 4 uger, jeg har tilbage i Danmark, inden jeg flytter tilbage til Finland. Prisniveauet er også mere rimeligt i Danmark end her i Norge. Og det er skønt, at min Fakta Q sælger billigt Skovmandsbrød i stedet for det hollandske Roggebrood, jeg har spist de seneste dage. Det er ikke rugbrød, selv om emballagen påstår det. I går aftes spiste vi afslutningsmiddag ved Bryggen. For mit vedkommende blev det blinis med laks og ishavskaviar til forret, lidt mere laks til hovedret og crème brûlée til dessert.

Jeg tror ikke, at jeg nogensinde har spist en forret, som smager så godt som denne her.

I søndags besøgte vi Lepramuseet, altså et museum for spedalskhed. Det var nemlig en nordmand, G.H. Armauer Hansen (1841-1912), som fandt bakterien, som forårsager spedalskhed, i slutningen af 1800-tallet. Museet befinder sig på et gammelt hospital for spedalske, og det var en rigtig ubehagelig følelse at være derinde. På væggene var der billeder af mennesker, som var blevet ramt af spedalskhed og plakater med patienternes tanker, som de havde skrevet ned: ”Men vi kan ingen Læge faa, i Hospitalet vi blive maae, indtil vor Tid er omme.” Jeg gik rundt med hænderne i lommerne, fordi jeg simpelthen ikke ville røre ved noget derinde, selv om de sidste bakterier døde med de sidste patienter for 65 år siden.

Der var plads til to patienter i et værelse, men der var så mange spedalske i Bergen i 1900-taller, at tre patienter måtte dele et værelse - en af dem måtte ligge på gulvet.

I mit sidste blogindlæg skrev jeg om planking. Den er ikke blevet min nye interesse, men jeg måtte planke en gang til, med armene i den rigtige position. Så en aften lagde jeg og en svensk pige fra kurset os ned på gaden i det centrale Bergen. En gruppe udenlandske drenge så os ligge på gaden og råbte: ”Look, they’re planking!” En anden gruppe drenge blev inspireret af os og begyndte også at planke.

Den virtuelle sørejse

I fjor lavede den norske tv-kanal NRK en dokumentar om togrejsen fra Bergen til Oslo, dokumentaren tog over 7 timer. Men nu har nordmændene fundet på noget endnu sejere: De viser Hurtigruten-færgens tur fra Bergen til Kirkenes, og det hele tager 5 døgn, det vil sige en 134 timers direkte udsendelse på NRK2. Jeg er så heldig, at jeg er i Norge lige nu, når programmet bliver vist i fjernsynet! Turen startede i torsdags, og jeg sad foran fjernsynet med min kursuskammerat Disa. Vi har udsigt over hele Bergen fra kollegiets tv-stue, og samtidig, da vi så udsendelsen i fjernsynet, kikkede vi ud af vinduet og så færgen sejle fra havnen! Folk her synes, at jeg er helt skør, når jeg en gang i mellem smutter i tv-stuen for at få et lille glimt af turen. Dette galskab vil fortsætte til på onsdag, da færgen ankommer til Kirkenes.

Hurtigruten minutt for minutt

MS Nordnorge sejler fra Bergen havn

Nordmænd gør også andre mærkelige ting: Vores underviser fortælte os om planking, som er blevet en ny trend blandt unge i Norge. Fænomenet stammer oprindeligt fra Australien og det går ud på, at en person lægger sig på maven og holder armene ind mod kroppen på forskellige offentlige steder, fx i turistattraktioner, og bliver fotograferet. Bagefter lægger man billederne på sin Facebook, blog eller lignende. Jo farligere steder man vælger for planking, jo mere respekt får man. Jeg tænkte, at man kunne bare lægge sig på gulvet i vores køkken her på kollegiet, det ville være dødfarligt på grund af alle de bakterier. Ja, køkkenet er ret ulækker.

Som I kan se af billedet, skal jeg øve mig på at planke, for man skal holde armene ind mod kroppen.

Jeg ELSKER at spille Trivial Pursuit. I går aftes spillede jeg og danskeren fra vores gang mit yndlingsspil mod to finner. Selve spillet var på norsk, men heldigvis på bokmål – jeg tror faktisk ikke, at det findes på nynorsk. Vi lærte blandt andet, at i 1995 var der flest milliardærer i USA, at Olivetti computere stammer fra Italien og at den første appelsinmarmelade i England blev importeret fra Portugal. Til sidst tog danskeren og jeg sejren ved at svare rigtigt på spørgsmålet ”Hvor på kroppen er det indiske skogsarbeidere plasserer ansiktsmasker for å minske faren for tigerangrep?" Det rigtige svar er ”bakhodet”.

I øvrigt smagte jeg røget hval ved fisketorvet i dag.

Ekskursjon

Der sker så meget i Norge, at jeg bliver nødt til at opdatere min blog lidt oftere, mens jeg er her. I weekenden var vi på ekskursion til Vatnahalsen og Flåm, som ligger nord for Bergen. Vi vandrede i fjeldene og overnattede på et idyllisk hotel. Det bedste med turen var de vidunderlige landskaber, som man desværre ikke kan fange på kameraet på den måde, man selv oplever dem. Vi sejlede også på Nærøyfjorden, som er med på UNESCOs Verdensarvsliste. Det var ljuvligt, som man siger på svensk.

Nærøyfjorden

Når der er finner på tur, skal der laves lidt ballade, også i den norske skov. Landskabet i Vatnahalsen mindede os om en gammel finsk mobilreklame fra 1990’erne, og vi kunne ikke lade være med at råbe at ”Saunaen bliver varmet op, og der findes øl”:

Når nordmændene tager på fjeldtur, har de niste med, altså madpakke. Men de tager også Kvikk Lunsj med på turen. Det er noget dejligt kiksechokolade, som kaldes for Hele Norges Tursjokolade. Nordmænd har haft den med på tur siden 1937, og en gennemsnitsnordmand spiser 3 Kvikk Lunsj i påsken og tilsammen 9 Kvikk Lunsj per år. Jeg har spist 3 Kvikk Lunsj i løbet af de sidste 4 dage, så jeg kunne sagtens leve op til de 9 stykker, nordmændene spiser per år.

Kvikk Lunsj - min nye bedste ven. Synd, at vi ikke bor i samme land.

I lørdags tog vi op på Ulriken, som er et fjeld tæt på vores kollegium. Restauranten deroppe var lukket på grund af bryllup, så vi kunne ikke få de lækre kager, vi havde hørt så meget om. Men da jeg kom tilbage fra ekskursionen til Vatnahalsen og Flåm, havde den danske sygeplejerske været på Ulriken og taget kage med til mig!

Ulriken643

Noreg

Eg har nå vore fem dagar i Noreg – med knekkebrød og brunost i matpakka mi. Jeg er altså i Bergen på et sommerkursus i norsk sprog og litteratur med svenskere og et par finlandssvenskere. Kursets tema er døden. Nej, jeg tager ikke gas på jer, vi analyserer nemlig døden i litteraturen og i sangteksterne og vil blandt andet besøge Lepramuseet en dag. Bergen er en utrolig smuk by, og vejret kan også en gang i mellem være pænt, men det kan også regne så meget, at man skal have plastposer i skoene, eftersom skoene ikke kan holde de mængder vand, som skyller ned her i Vestlandet. Heldigvis rapsede vi nogle blå skoposer fra svømmehallen i går, så vi kan have dem inde i skoene næste gang, det regner.

Bergens grimmeste hus - og her bor vi

På kurset taler vi meget om sprogsituationen i Norge. Der er to officielle skriftsprog i Norge: bokmål og nynorsk. Bokmål er baseret på dansk, mens nynorsk er baseret på forskellige norske dialekter. I dag er det cirka 14 procent af nordmændene, der har nynorsk som deres ”hovedmål”, resten skriver på bokmål, men alle skal lære både bokmål og nynorsk i skolen. Her i Bergen er der mange, der bruger nynorsk, og vi har faktisk største delen af kursusmaterialet på nynorsk. Det er lidt vildt, at nynorske ord kan have så mange forskellige stavemåder, som bruges officielt. For eksempel ordet ”mulig” har seks forskellige stavemåder på nynorsk: mogeleg, mogelig, mogleg, moglig, muleg, og mulig. Hvis jeg nogen gang har sagt, at dansk er svært, æder jeg mine ord.

Det ville nu være træls, hvis de ikke var glad for deres børn

En af de hyggeligste ting her i Bergen er, at der bor en dansk sygeplejerske på samme gang som mig. I går aftes havde vi lidt dansk hygge med sygeplejersken og hendes forældre, som kom på besøg fra Aalborg. De danske forældre blev chokerede over, at jeg havde betalt 71 norske kroner for 0,4 liter øl i Bergen, og de insisterede på at få byde mig på et glas rødvin – oven i købet fik jeg aftensmad. Danskerne er bare så hyggelige.  

I dag var jeg på en shoppingtur med en kursuskammerat, men jeg købte kun fornuftige ting: Bedre tøj for vores ekskursion til Vatnahalsen. Man kan virkelig se, at nordmændene trives i naturen, fordi der er et kæmpeudvalg af udetøj i butikkerne. Jeg spiser ikke mindre kage i Norge, så vi drak kaffe på en dejlig café, som kun solgte muffins. Caféen hed Eat My Muffin.

Eat My Muffin - You bet I will!

Sculpture by the Sea

I torsdags blev Sculpture by the Sea åbnet i Tangkroen. Det er en udstilling med 65 skulpturer langs den tre kilometer lange kyststrækning fra Tangkrogen til Ballehage. I udstillingen er der også en skulptur, som er lavet af to finske kunstnere. Sculpture by the Sea er ganske unik, fordi den kun findes i Australien og i Danmark, og det er kronprinsparret, som har importeret den til Danmark. Og ja, kronprinsparret var med til åbningen. Jeg må indrømme, at jeg altid har ønsket mig at se kronprinsesse Mary, fordi hun er så flot. Der var også mange andre, der delte min mening, fordi da kronprinsparrets bil kørte foran den røde løber i Tangkroen, strømmede folk hen til bilen med deres kameraer som paparazzier.

På vej hjem fra udstillingen gik jeg forbi en butik, som har et navn, som kunne være et finsk navn, og jeg kom igen i tanke om flere danske ord eller produktmærker, som betyder noget på finsk. Man kan for eksempel handle in på netsupermarkedet Osuma.dk (osuma = træffer) og købe Ota solgryn (Ota = tag!) eller Oma margarine (Oma = egen). Men tilbage til den butik, jeg gik forbi: Den sælger ventetøj og hedder Mummi ventetøj. Navnet fik smilet på mine læber (det sker altid, når jeg går forbi butikken!), fordi ”mummi” betyder bedstemor på finsk.

Ventetøj for bedstemødre!

Men det er ikke det eneste navn, en finne kunne misforstå. Mellem Vejlby og Risskov ligger der et indkøbscentrum, som har fået sit navn efter begge bydele og centret hedder VERI Center. ”Veri” betyder blog på finsk, men nej, det er ikke et sted, hvor man donerer blod.

Jeg vil dele endnu et eksempel med jer: Blandt andet i Kastrup er der en butik, som sælger noget rigtig fint børnetøj med flotte billeder af transportmidler og dyre. Mærket hedder MOLO, et slangudtryk for det mandlige kønsorgan på finsk. Jeg kan altså ikke købe min lille nevø en t-skjorte, hvor der står ”pik” i nakken.