søndag den 26. februar 2012

MGP

Det første forårstegn er her: Jeg er begyndt at høre Melodi Grand Prix sange. Jeg ved godt, at jeg nok skal vente endnu et stykke tid på de andre forårstegn. I går blev Finlands kandidat for årets Melodi Grand Prix i Baku valgt. Jeg plejer aldrig at se den finske MGP-final, men jeg skifter kanal lige inden vinderen bliver afsløret. Det gjorde jeg også i går. Jeg kan ikke tage stilling til, om den bedste kandidat vandt, men jeg er tilfreds med Pernilla Karlsson, som tog sejren.

I år har både Finland og Danmark en kvindelig repræsentant. Danmarks MGP-final fandt sted allerede i januar, og det bliver Soluna Samay, som stiller op for Danmark med sangen Should’ve known better. Jeg er ikke så vild med sangen. Den er ikke dårlig, men den er bare en lille smule kedelig. I år kan jeg bedre lide Finlands melankolske sang När jag blundar. Det bedste med sangen er, at den er på svensk, tilmed på finlandssvensk. Det er anden gang, at Finlands repræsentant i Melodi Grand Prix synger på svensk. Den første gang var i 1990.



De to sidste år har jeg arrangeret MGP-reception for mine venner (én gang i Danmark og én gang i Finland) og jeg tænker fortsætte med den samme tradition i år. Og i år har jeg lidt lyst til at satse endnu mere på menuen end jeg har gjort tidligere. Jeg glæder mig til den store final den 26. maj – det gør mine naboer sikkert ikke!



Og her får I de rigtige svar på quiz-spørgsmålene:

1.      Hvor  meget vejer en voksen egern? Cirka 280-420 gram
2.      Hvor bred er Hollywood-skiltet? 137 m
3.      Hvilket materiale er Ka’baen i Mekka bygget af? Granit
4.      Hvilket land er verdens største kakaopruducent? Elfenbenskysten
5.      Der er blevet afbilledet to grene på FN’s flag, hvilke? Olivengrene
6.      Hvilket specielt sport dyrker den finske Arttu Pihlainen? ”Downhill skating”
7.      Hvilken af følgende indeholder mest c-vitamin? Havtorn, appelsin, hyben? Hyben
8.      Hvilket afrikansk land var det første til at vælge en kvindelig præsident? Liberia
9.      I hvilket land er der mest svin per indbygger? Danmark
10.  Hvilken forfætter skriver om livet i ”Busytown”? Richard Scarry

Ingen kommentarer:

Send en kommentar