Udvekslingsstuderende

I torsdags tog en tjekkisk udvekslingsstuderende en avis med til mig. I avisen var der en artikel om en dansker og en nordmand, der havde været på udveksling i Helsingfors. De var taget på udveksling til Finland, fordi de gerne ville studere i et land, som ikke alle rejste til. Det var sjovt at læse om deres oplevelser:

”De [finner] hygger sig i hinandens stille selskab”

”På mange måder synes jeg [nordmanden] faktisk, de minder om asiaterne; de er stille, de har næsten ikke noget kropssprog, og så foretrækker de at være alene”

Kommentarerne morede og irriterede mig samtidig. Jeg synes, at stereotypien af finner er, at vi ikke siger noget og at det er svært at lære os at kende. På den anden side er det jo sandt, at finnerne ikke behøver at tale uafbrudt i hinandens selskab, og vi kan være lidt tilbageholdende og afslører ikke hele sandheden om os på én gang. Og det er også godt, at folk rundt i verden ved sandheden om os, for hvis jeg skulle være stille og asocial i udlandet, behøver man ikke at tænke, at der er noget galt med mig og at jeg på nogen måde er uvenlig – jeg er bare finne!

Artiklen om udvekslingsstuderende fik mig endnu engang til at tænke på, hvorfor jeg er kommet til Danmark. Hvorfor jeg nu for anden gang har valgt at skifte det varme finske frokostmåltid ud med en kold dansk madpakke? Det hele startede med, at jeg var glad for det danske sprog og gerne ville lære at tale dansk. Lidt efter lidt blev jeg også vild med dansk kultur, men det var dog ikke kærlighed ved første øjeblik, og det kan min dagbog fra 2009 bevise: Efter 4 dage i Danmark havde jeg listet 11 ting, jeg hadede eller blev irriteret over i Danmark. Men det er ikke kun smørrebrød og dansk design, jeg er glad for. En gang i toget sad jeg ved siden af en mand, der var født i Finland. Han hed Olavi, og havde boet nogle år i Finland, da han var barn, men var siden flyttet til Danmark med sin mor. Han spurgte mig, hvorfor jeg er så glad for Danmark, om det er mentaliteten i Danmark, jeg godt kan lide. Og det var nemlig svaret. Jeg er så glad for den danske mentalitet. Det er lidt svært at forklare, hvordan den danske mentalitet er, men jeg synes, at den største forskel, sammenlignet med Finland, er, at det er mere afslappet her i Danmark.  

Mit yndlingseksempel på danskernes afslappethed er, da studieværten i Go’ Morgen Danmark en gang før jul skulle præsentere vejrudsigten og beklagede, hvis han virkede lidt forvirret, men det var bare fordi han havde meget slemme tømmermænd, for han havde været til julefrokost dagen før. Jeg syntes det var meget morsomt, og tænkte, at man aldrig kunne sige sådan noget i finsk fjernsyn. Det fik vi faktisk bevis på i efteråret, da en finsk nyhedsvært i forbindelse med en nyhed om spiritusbevilling havde taget en tom ølflaske frem og ladet som om han drak af flasken, sådan bare for sjov. Nyhedsværten blev fyret på grund af hændelsen.

Måske er det nemlig afslappethed folk er ude efter. Min udlejer her i Danmark rejste på udveksling til Italien, og inden hun tog af sted, spurgte jeg hende, hvorfor hun er så vild med Italien. Og svaret var: ”Fordi det er så afslappet dernede”. Det var altså en afslappet dansker, der ville rejse til et mere afslappet sted. Så kunne man måske antage, at jo mere sydpå man rejser, jo mere afslappet bliver det, dvs, at pingvinerne på Sydpolen er helt vildt afslappede? Eller bliver det måske mere og mere afslappet hele vejen til ækvator og så igen mere strengt, når man bevæger sig mod Sydpolen? Okay, nu stopper jeg med det her, inden mine grublerier begynder at ligne hovedpersonenernes tankegang i Erlend Loes romaner alt for meget. Jeg har nemlig ligget forkølet på sofaen i nogle dage og læst fx Erlend Loes Muleum, som er en af mine yndlingsromaner. I øvrigt læser hovedpersonen i Muleum i bogen Hvad enhver dansker bør vide. Den samme bog har min udlejer i reolen, og nu har jeg også læst lidt i den. Bogen tilbyder almen viden i flere fagområder. Man kunne betragte bogen som en slags fortræning til at spille Trivial Pursuit. Det er jo sjovt for mig at læse bogen, for jeg bør ikke vide det, som står i bogen – jeg er ikke dansker.

Til sidst et lille tip til piger med pandehår: Det er måske ikke en god ide at forsøge at spare penge ved selv at klippe sit pandehår kortere med Fiskars neglesaks – håret kan nemlig blive skævt!