Kbh

Jeg har læst, at man skal beherske cirka 30 000 ord for at kunne læse i avisen. Der er 38 000 ord i min finsk-dansk-finsk ordbog, og jeg behersker kun en brøkdel af ordene. Det må selvfølgelig betyde, at man skal kunne genkende de 30 000 ord, når man ser dem i avisen, fx ved at forstå ord i sammenhæng med andre ord. Jeg synes, at jeg har lært et ord først, når jeg kan bruge det både i skrift og tale. Tidligere i denne uge var der en dag, da jeg lærte masser af nye ord, fx: jordomsejling, kapre, kuldegysninger, klumme, tjekke, menighed, klam, ælte, grillhandsker, grydelapper og konserves.

En god måde at lære nye ord er at læse reklamer og tilbudsaviser, for man kan også se et billede af ordet og være helt sikker på, at man har forstået ordet. Mest dansk lærer jeg naturligvis, når jeg er sammen med danskere og kan spørge, hvad ting hedder på dansk eller hvad noget betyder. En dag, da jeg fik besøg af min danske veninde, der holder af Finland, var jeg en rigtig Spørge-Jørgen. Mens vi bagte finske kanelboller (fin. korvapuusti), lærte jeg mange ord, der har fx med bagning at gøre. Fordi min veninde gerne vil blive bedre til finsk, og jeg vil blive bedre til dansk, plejer vi at spille spil, hvor vi kan lære hinanden finsk og dansk. Denne gang lærte vi lande, nationaliteter og adjektiver ved at jeg sagde landet, nationaliteten og adjektivet på dansk, og min veninde sagde de samme ord på finsk, fx Grækenland, græker, græsk og Kreikka, kreikkalainen. På finsk er det jo en lille smule nemmere, for nationaliteten og adjektivet hedder det samme. Men hvad hedder en person, der kommer fra Tchad, på dansk – ”tchader”?!

I fredags fik jeg besøg fra Finland, da min storesøster kom på besøg. Vi mødte hinanden i København, og overnattede en nat der, hvorefter vi rejste til Aarhus. Vores hotelophold på Scandic Palace Hotel var meget hyggeligt med et dejligt værelse med lilla indretning og en smuk udsigt mod en sidegade til Strøget. Vi lavede ting, som alle turister laver i København: shoppede på Strøget, tog billeder af Den lille Havfrue og så vagtskiftet på Amalienborg.

Vores hotelværelse

Restauranter og caféer er mine yndlingsseværdigheder, og dem er der nok af i København. Vi spiste frokost på en smørrebrødsrestaurant, og jeg fik et smørrebrød med lunt leverpostej, bacon og ristede champignoner. Og lidt kage skulle vi have til dessert. Vi besøgte Danmarks ældste konditori La Glace, grundlagt 1870. Inden man gik ind på caféen, kunne man se dagens udvalg af lagkager i montrerne. Det var enormt svært at vælge mellem Karen Blixen kagen, Valnøddekagen, H.C. Andersens kage og alle de andre lækre alternativer. Jeg fik et stykke af Det gyldne Tårn, altså kage med hvid chokolade, citroncreme og rabarberkompot på mandelbunde og med marcipankant. Det var et godt valg. For at få en opfattelse af kageudvalget, kan I se: http://www.laglace.dk/sortiment/lagkager

Det gyldne Tårn

I dag er det fastelavn, og jeg har ventet på, at børn, der har klædt sig ud, skulle komme og banke på min dør og synge. Det er nemlig fastelavnstraditionen i Danmark, at børnene rasler fra dør til dør og synger sangen: ”Fastelavn er mit navn,boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade.” Det er meningen, at man skal give børnene fastelavnsboller, slik eller penge. I Danmark spiser man altså også fastelavnsboller, men de er lidt anderledes end de finske og svenske fastlagsbullar og semlor. I Danmark er der flere variationer af fastelavnsboller, men den største forskel er dejen, som er mere wienerbrødsagtig. Fastelavnsbollerne plejer at være fyldt med kagecreme eller flødeskum og overtrukket med glasur.

Børnene kunne slå katten af tønden i flere butikker - en lille spiderman slår tønden i Bruun's Galleri