Lomalla kotimaassa

Jeg følte mig som turist, da jeg sad på trapperne ved Domkirken i Helsingfors, talte dansk med min ven og fotograferede kirken

I den forløbne uge har jeg været på ferie i mit hjemland. Rejsen begyndte med at jeg skammede mig en lille smule over at være finne, fordi der var et par finner, der klappede, da flyet landede i Helsingfors lufthavn. Hvorfor skal man gøre det? Men ellers har finnerne, inklusive mig, opført sig pænt og ikke været bondske, så jeg har haft en meget behagelig rejse. Det har faktisk været en rigtig dejlig uge i godt selskab og med masser af solskin – har fået solbrændt næse igen! For det meste har jeg bare spist, siddet på caféer, dyrket lidt sport og spist igen, så ugens blog handler om de lækre (og ulækre) ting, man kan spise i Finland.

Senest efter at jeg er begyndt at skrive blog, er jeg blevet kendt som den, der spiser masser af kage. Mange af mine finske venner har fået den opfattelse af, at man spiser rigtig mange kager i Danmark. Jeg ved faktisk ikke, om det bare er mig, der spiser kager, eller om det er helt almindeligt at spise et stykke kage om dagen i Danmark. Den overdrevne indtagelse af kager og slik har jeg lært fra min far, det har været en del af min opdragelse. Da jeg var lille, og det var påske, spiste vi altid chokoladeæg til morgenmad, frokost og middag i min familie. Den gang kunne jeg bedst lide Kinderæg, fordi der var et legetøj inden i, og det kedeligste chokoladeæg var Fazers Mignon, et påskeæg af nougat. Ægget blev importeret fra Tyskland til Finland i slutningen af 1800-tallet og efter det har Mignon været en del af den finske påsketradition. Nougatægget er det næstældste produkt i Fazers sortiment. Mignon bliver fremstillet ved at støbe nougatfyld i en ægte æggeskal, som er blevet vasket efter at indholdet er blevet pustet ud. I dag er Mignon mit yndlingspåskeæg, og jeg spiser det altid på en bestemt måde: Skærer ægget i skiver og drikker skummetmælk til det.

 

Mignon

 
En anden finsk påskespecialitet er mämmi, som ser lidt ulækkert ud – den amerikanske talkshowvært Conan O’Brien havde nægtet at spise mämmi, da hans finske fans tilbød ham det. Mämmi er en grødagtig dessert, som er lavet af malt og rugmel – smagen ligner ymerdrys. Man spiser mämmi med sukker og fløde eller mælk. At spise mämmi er lidt af en årlig forpligtelse for mig, jeg nyder det ikke særlig meget, men spiser det, fordi det hører til en finsk påske. 

Mämmi


Min god veninde Oona og jeg hyggede os en dag ved at leje en dansk film: Blinkende lygter (2000). Det eneste kriterium for filmen var, at det skulle være en film med Mads Mikkelsen i. Det bedste nordiske filmudvalg i Helsingfors findes på Nifin (Nordens institut i Finland), hvor jeg tit lejer film. De burde bare bestille nogle nye danske film, fordi jeg snart har set alle danske film, de har på hylden. Blinkende lygter handler om en bande kriminelle, som stikker af mod Spanien, men havner i en skov i Jylland, hvor de senere åbner en restaurant. Mads Mikkelsen kunne ikke helt leve op til mine forventninger, og jeg kunne bedre lide Nikolaj Lie Kaas, som spiller Stefan, der spiser hele tiden. Det sjoveste i filmen var, da Stefan læser i ”ove Ditlevsens” digtsamling og bliver rørt af digtet Blinkende lygter. Scenen påmindede mig dog om, at jeg også burde læse en bog af Ove Ditlevsen, nemlig Barndommens gade. Den burde jeg have læst på et kursus i litteraturhistorie for flere uger siden, men måske får jeg den læst i toget på vej til Aarhus.

Ugens kageoplevelse fandt sted i torsdags, da jeg var på kagebuffet i Kakku Galleria med Outi og Jaakko. Det var en fantastisk oplevelse, og man fik spise så meget kage man kunne for 11 euro (cirka 80 DKK), én kop kaffe eller te var inkluderet i prisen. Mit smil var sikkert stort, da jeg så kageudvalget –  man fik vælge mellem alle kagerne ved disken, bortset fra de aller dyreste kager. Jeg spurgte kassedamen, om man skulle tage alle kagerne med det samme, eller måtte man komme og hente mere kage efter at man havde spist de første stykker. Kassedamen svarede, at man måtte hente mere kage så mange gange som man ville. Det blev 4,5 stykker kage for mig, jeg kunne simpelthen ikke spise det sidste halve stykke, hvilket var lidt pinligt, fordi jeg burde kunne spise så meget kage, der findes – i hvert fald det, som findes på tallerkenen. Trods kagebuffets lækre sortiment af kager, var ugens aller lækreste kage et stykke pecantærte, som jeg fik i Bulevardin kahvisalonki.

Kagelig hilsen fra Finland,

Riikker

Kagebuffet i Kakku Galleria