Overspringshandlinger

Jeg kan godt være flittig i Finland, men i Danmark er jeg doven. Det har jeg i hvert fald været i denne uge og i starten af april – faktisk hele marts måned og måske også halvdelen af februar. Jeg har jo lært meget dansk ved at hygge med mine danske venner, og jeg har også læst mange danske bøger og aviser, men de har ikke noget med mine studier at gøre. Nu kan jeg godt mærke, at jeg har fået lidt dårlig samvittighed og burde tage mig sammen og koncentrere mig om eksamensopgaverne. De danske eksamener adskiller sig meget fra de finske eksamener. Det er egentlig meget sjældent at man har en prøve, hvor man svarer skriftligt på nogle spørgsmål, i stedet for er der mange mundtlige eksamener eller skriftlige opgaver, som man skriver hjemme. Jeg har tre skriftlige opgaver at skrive i løbet af foråret: En cirka 12-15 siders opgave om andetsprogsindlæring, en 12-15 siders opgave i faget Kultur og Medier II, muligvis skriver jeg om netfællesskaber, og en 8-10 siders bunden opgave i Nyere Litteraturhistorie. Når jeg får litteraturhistorieopgaven, har jeg en uge til at skrive den. Jeg krydser fingre for at opgaven ikke handler om Søren Kierkegaard!!! Jeg har forsøgt at arbejde med opgaverne, men har været dygtigere til at finde på alle mulige overspringshandlinger. Ugens bedste overspringshandling var, da jeg i onsdags bagte hindbærtærte, skinketærte og muffins (med chokolade og hindbær) for at slippe for at skrive og læse.

Vi har ikke en kongefamilie i Republikken Finland, og derfor er det noget ekstra interessant og fascinerende at følge kongefamilien i Danmark. Vi har jo et præsidentpar i Finland, men det er sgu ikke det samme! Det er lige meget for mig, hvad præsidentens nye kat vil hedde, eller hvad for nogen grøntsager der gror i præsidentens kolonihave. Til gengæld var jeg spændt på at høre, hvad kronprinsparrets tvillinger ville hedde. I torsdags klokken 15.30 sad jeg foran fjernsynet og så barnedåben. I medierne havde man snakket meget om tvillingernes navne. De kongelige kan ikke have korte navne fx Ib, Bo eller Kaj, og deres navne må ikke indeholde bogstaverne ”æ”, ”ø” eller ”å”. Danskerne havde bandt andet tippet på navnene Andrea, Ingrid, William og Valdemar. Jeg havde selv tænkt, at ét af prinsessens navne kunne blive Margrethe, men prinsessen blev døbt Josephine Sophia Ivalo Mathilda. Prinsen blev døbt Vincent Frederik Minik Alexander, og mange danskere syntes, at navnet var meget utraditionelt og overraskende. Jeg synes, at det er skægt, at prinsessen har fået et finsk stednavn, Ivalo. Navnet er i virkeligheden et grønlandsk navn og betyder fx lillesøster, en lille bølge eller sommerfugle.

Barnedåben var ikke den eneste kongelige begivenhed i denne uge. Dronning Margrethe fyldte 71 år den 16. april, og i stedet for at vinke til danskerne på balkonen på Amalienborg, vinkede hun på altanen i Marselisborg her i Aarhus. Slotshaven var fyldt med danskere, som viftede med flaget, da Dronningen og Prinsgemalen trådte ud på altanen. Jeg må dog sige, at det lignede slutningen af et teaterstykke, da Dronningen kom ud, gik ind og kom ud på altanen igen. Tre gange blev denne handling gentaget, og folk klappede og viftede med flag hver gang.

Dronningen hilser på aarhusianerne - round one

Nu skal jeg forlade kongeriget for nogle dage. Jeg skal hjem til Finland, hvor Sannfinländarna (den finske, lidt mildere version af Dansk Folkeparti) er blevet et af de største partier efter dagens rigsdagsvalg. Mon der snart starter en diskussion om at assimilere udlændinge i det finske samfund? Jeg krydser fingre og beder, at Timo Soini og hans kære venner ikke kommer i regering. Kan nogen være så sød og vække mig fra dette mareridt?