Ludo

Udover grønlangkål og Bazar Vest var Ludo én af de nye danske ting, jeg blev introduceret til i løbet af min hyggelige nytårsrejse til Aarhus. Eller det er faktisk lidt løgn, fordi oprindeligt er Ludo blevet patenteret i England, men jeg har altid oplevet Ludo som et typisk dansk spil, måske fordi de også spiller det i tv-serien Matador. Ludo stammer fra 1896 og er et meget gammelt brætspil, når man tænker på, at Afrikas Stjerne blev udgivet i 1951, og Trivial Pursuit først i starten af 1980’erne. Ludo går ud på, at man skal slå sine brikker hjem ved at bringe dem rundt hele spillepladen. Spillet ligner meget det amerikanske spil Trouble, som i Finland er kendt under navnet Kimble. Jeg var lidt i tvivl om, om jeg ville kunne lide Ludo, idet jeg bedst kan lide spil, hvor man skal svare på spørgsmål og vide noget. Det var dog enormt sjovt at spille Ludo, jeg kan ikke engang beskrive den stemning, der var ved Finlandsfans spisebord i Skødstrup den aften, vi spillede Ludo. Vi var fire, der spillede, og én af os tog spillet mere alvorligt – og denne gang var det ikke mig! Jeg syntes nemlig, at det var lidt synd at ødelægge de andres spil ved at slå deres brikker hjem, eller ”spise” dem, som vi kaldte det, så jeg prøvede at undgå det, imens en anden spiller bare spiste løs.