Danskerne – det cyklende folk med mærkelige brødristere

Danskerne cykler altid, mange uden hjelm. Den dag, jeg ankom til Aarhus, blev jeg næsten påkørt af en cyklist, fordi jeg glemte at kikke til venstre, da jeg skulle krydse vejen. Cyklisten blev nødt til at bremse, og jeg bad om undskyld. Cykelvejen ligger nemlig mellem kørevejen og fortovet, og hver gang du krydser vejen, skal du kikke både efter bilister og cyklister. Når man står af bussen, skal man krydse cykelvejen for at komme på fortovet, så inden man stiger ud af bussen, skal man se, om der er cyklister inden for synsvidde. Men nu er det blevet vinter her i Aarhus, ikke en rigtig vinter, hvis man sammenligner med Finland, hvor der er masser af sne og cirka 25 graders frost, næsten -40 i Nordfinland. Da jeg en morgen gik i den et par centimeter tykke sne, lagde jeg mærke til den mærkeligste ting: Gaden var fyldt med gående danskere. Det var så glat, at mange havde valgt at gå. Der er også en anden grund til at cyklerne bliver hjemme, nemlig snefygning. Så vidt jeg ved, er det ikke et finsk ord for fænomenet, men det betyder, at snedriverne bevæger sig på grund af hård ving, og sigtbarheden forringes.



Et usædvanligt syn: cyklerne er hjemme midt på dagen

Jeg lavede en lille tur lige udenfor Aarhus en dag, da jeg var i Skødstrup for at besøge en veninde. Hun er lige så begejstret over Finland, som jeg er begejstret over Danmark. Det føles dejligt, at nogen holder så meget af mit hjemland, at hun har syet et lille finsk flag på sin rygsæk. Så det var en meget hyggelig dansk-finsk aften med finsk Juhla Mokka -kaffe. Min veninde og jeg spillede det finske spil Alias, hvor den ene forklarer ord og den anden forsøger at gætte ordet. Vi spillede på finsk med lidt dansk i mellem, og ordbøgerne var en vigtig hjælpemiddel i spillet. Det var så sjovt at observere sit eget modersmål. Hold kæft, hvor har vi mange synonymer i finsk og 15 kasus! Jeg er så glad for at have finsk som modersmål, så at jeg bare ved, hvilken kasus jeg skal bruge. Alle udlændinge, der er i gang med at lære finsk, har min sympati. Og det sjoveste er jo, at selv om man bruger den forkerte kasus, når man taler finsk, kan en finne udmærket godt forstå, hvad den anden vil sige.  

Alias-hygge

Jeg kan godt lide at se fjernsyn i Danmark. Hver morgen, samtidig når jeg spiser morgenmad, ser jeg Go’ morgen Danmark i fjernsyn. Og hvis jeg skulle gå glip af programmet, fordi at jeg fx sover for længe, kan jeg altid se Go’ aften Danmark på samme kanal. Jeg ser faktisk alt muligt fra håndbold til de kedeligste dokumentarer, bare programmet er på dansk. Okay, jeg forsøger at undgå haveprogrammer og Paradise hotel! At se danske programmer og film har været en rigtig god måde at lære dansk på. Jeg har lært utroligt mange ord og meget om udtale bare ved at se fjernsyn. Danskerne har altid glimtet i øjet, også når de laver TV-programmer, for programmerne er præget af humor og vittighed, men selvfølgelig også viden og gode råd. Man kan tit grine og blive i godt humør af at se fjernsyn. Et program, som jeg så i denne uge, var Snydt igen, hvor programmets skuespillerteam snyder danske forbrugere for at lære dem, hvad deres rettigheder er. I denne uge kørte taxachaufføren forbi den sidste afkørsel til Kastrup lufthavn og havnede i Sverige over Øresundsbroen. Kunden nåede ikke sit fly, men taxachaufføren gjorde bare sit arbejde. Hvad er lærestregen? Man skal altid komme af sted i god tid, hvis man skal i lufthavnen, og kunden har ikke nødvendigvis krav på kompensation, hvis han misser flyet, fordi taxachaufføren kørte forkert.

I Danmark er det lidt anderledes at riste brød end det er i Finland, for de fleste danskere bruger en brødrister, som ikke ligner den toaster, jeg har derhjemme i Finland. Brødristeren er egentlig bare en flad risteflade, hvor man lægger brødskiverne på. Min finsk veninde kalder risteren for ”leivänlämmitin” (=brødvarmer), fordi det tager så lang tid at riste brødet, og man skal også huske at vende brødskiverne på noget tidspunkt. Jeg har ikke altid tålmodighed til at samarbejde med brødristeren, men grunden til, at jeg vil riste mit brød er det danske pålægschokolade! Det er tynde skiver af chokolade, som man kan købe i to varianter: mørkt og lyst. Jeg kan bedst lide lyst. Fordi chokoladen er så tynd, smelter den på brødet, når brødet er lunt. Nu har jeg også lært, at pålægschokolade smager godt på rugbrød. Da jeg skrev mit speciale om madpakker, fandt jeg ud af, at én af de ting, børn ikke kan lide i deres madpakker, er rugbrød med pålægschokolade, men åbenbart er det noget for os voksne.

Brødristeren og pålægschokolade