KAGE!

Vores underviser ved universitetet sagde, at det kan være svært for udlændinge at udtale det danske ord ”kage”, fordi g’et falder bort ved udtale. Men jeg har satset på udtalet af de vigtige ord, så jeg har det ikke svært ved at udtale ”kage”. Og kage var nemlig et meget aktuelt udtryk i torsdags, da der var sønderjysk kagebord på Statsbiblioteket. Jeg havde aldrig oplevet sønderjysk kagebord før, men havde hørt, at der kan spises så meget kage som man kan fylde op på tallerkenen. Der var ikke kun ét bord med kage, men der var tre KÆMPESTORE borde fyldt med forskellige kager: lagkager, gulerodskage, hindbærsnitter, chokoladekage, forskellige småkager... you name it. Officielt hedder begivenheden ”Sønderjysk kaffebord”, og der skal serveres både bløde og hårde kager. Jeg har hørt, at der skal være mindst 16 forskellige kager. På Statsbibliotekets borde var der i alt 1,2 tons kager! Der var så mange mennesker til stede, at jeg og min veninde stod i kø i omkring 45 minutter, men der var et band, som spillede og underholdt mennesker imens de ventede på deres tur at læsse tallerkenen med kage. Sønderjysk kagebord på Statsbiblioteket finder sted kun én gang om året, så det var så specielt, at jeg ikke kunne vælge den mindste tallerken, men tog en mellemstor tallerken, som jeg gav 40 kroner for (lidt over 5 euro). En toplæsset tallerken med kage var lidt for meget for mig, selv om mine venner ved, at jeg kan spise overraskende store mængder kage. Man må ikke smide kage ud, så jeg købte en tom salatbakke i universitetets kantine og pakkede resten af kagerne i den tomme bakke, så jeg havde lidt kage til aftensmad.

I tirsdags havde jeg lidt hjemve, men bare en lille smule. Jeg tror, at det hele startede, da en pige på mit hold havde finske Muumi-kiks med på lektionen. Hun havde nemlig fandt dem på tilbudshylden i fødevarebutikken Netto. Jeg tog også til butikken efter lektionen og fandt ikke kun Muumi-kiks, men også finske Prinsesse-kiks (som tidligere hed Hans og Grete kiks, hvorfor skal man altid skifte ud de gode navne?!). Som I kan se, har denne uge mere eller mindre handlet om kiks og kage. I øvrigt lærte jeg, at det danske ord ”kiks” kommer fra det engelske ord ”cakes”. En anden sjov ting angående etymologi fandt jeg ud af, da jeg forberedte mig på en lektion ved at læse sprogvidenskab. Ved I hvor ordet ”sandwich” egentlig kommer fra? Der var en Earl of Sandwich i England i 1700-tallet, og han ville spise sit brød og sin kød sammen, så at kødet var lagt imellem to stykker af brød. Tusind tak for den geniale idé, Earl of Sandwich!

Jeg har været lidt kreativ og lavet håndarbejde. Cirka ti minutter fra mit hus ligger et værksted kaldt Huset, hvor man kan lave ting af ler, glas, stof... næsten alt du finder på. Når man er færdig med sit arbejde, betaler man et bestemt beløb for materialerne, man har brugt. Jeg har været på værkstedet med to danskere og har lavet blandt andet et armbånd af læder og en skål af små stykker af glas. Glasstykkerne placeres i en skål, som tåler varme, og bagefter lægges skålen i en brændingsovn, hvor glasset smelter. Glasstykkerne stammer fra knuste bilruter eller andet glas, som er gået i stykker, og som folk har leveret på værkstedet for genbrug.

Én af ugens hedeste nyheder i Aarhus har været en rig aarhusianer, der har efterlyst en norsk kvinde, som han mødte på en Café i Aarhus i december, men glemte at få kvindens navn og telefonnummer. Manden er smask-forelsket i kvinden og har brugt sindsygt mange penge på at finde sit livs kærlighed, nemlig 23 000 kroner har han brugt til at annoncere i norske medier. Manden har sagt, at han bliver nødt til at tro, at han kan finde hende. Jeg til gengæld bliver nødt til at beundre mandens optimisme og sejhed. 

Til sidst lidt om vejret: Der var en kæmpe storm i Aarhus i mandags. Den vildeste, jeg har oplevet i Danmark, og den var faktisk den værste storm i seks år. Jeg kunne virkelig føle huset, som stammer fra 1800-tallet, bevæge sig, når det blæste. Og nu er meteorologernes trusler om sne blevet til virkelighed, og sneen er dalet i Aarhus. Jeg tænkte, at jeg ville se sne først i næste vinter.



Fangsten fra sønderjysk kagebord (og til dem, der forundrer sig, hvorfor jeg sidder i Psykologikantinen med kagerne, selv om kagebordet fandt sted på Statsbiblioteket, kan jeg fortælle, at jeg krydsede Randersvej og Nordre Ringgade med kagerne og var lidt bange for, at der ville komme Kasper, Jesper og Jonatan og røve mine kager).



Armbåndet og skålen, som jeg fik lavet i Huset