Fastelavnsfester og madkasser

Fastelavnen nærmer sig, og danskerne er allerede helt i fastelavnsstemning. I går var jeg til en fastelavnsfest på mit gamle kollegium, hvor jeg boede, da jeg var på udveksling for første gang. Jeg var slet ikke klar over, at man klæder sig ud til fastelavn, men var heldig nok til at få det at vide dagen før festen. Jeg elsker at klæde mig ud, men det var lidt svært at finde et kostume med en dags varsel. Først tænkte jeg at klæde mig ud som stewardesse, men kunne ikke finde alle accessories for kostumet. I stedet for klædte jeg mig ud som nonne, for jeg fandt et fedt nonnekostume i en butik, som sælger alle slags festartikler. Til en dansk fastelavnsfest hører selvfølgelig tøndeslagning. I gamle dage var der en folketro, at hvis man slåede en sort kat ihjel, kunne byen slippe for pest. Man stoppede en kat i en tønde og slog på tønden indtil den gik i stykker. I dag er katten erstattet med frugt, slik, popcorn osv. På kollegiets bar stod sygeplejersker, prinsesser, indianere, soldater, havfruer, fodboldspillere og riddere i kø for at få slå tønden med køllen.

I fredags kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg gik hjem. Jeg havde lige købt den flotteste madkasse: En limegrøn kasse i form af en toastskive og med flytbar deler. Og ifølge butikken er der nok plads til et æble. I den seneste tid har jeg virkelig satset på mine madpakker, fx er jeg begyndt at bruge madkasse i stedet for plastikpose. Min madpakke består normalt af to skiver rugbrød med forskelligt pålæg – leverpostej og agurk er mit absolut yndlingspålæg. En gang i mellem har jeg også frugter eller grøntsager i madpakken, og nogle gange har jeg også kiks eller kage. Jeg pakker madderne ind i sølvpapir og lægger dem ind i madkassen sammen med en serviet og tyggegummi.

I gang med at smøre madpakke

I denne uge kunne udvekslingsstuderende deltage en guidet tur på Statsbiblioteket. Jeg kender jo bibliotekets systemer og ved, hvordan man får fat i bøgerne osv. Det er faktisk lidt anderledes end på de andre biblioteker, fordi man altid skal bestille bogen på nettet, og personalet på Statsbiblioteket leder efter bogen og lægger den på afhentningshylden på biblioteket, hvor kunden kan hente bogen fra. Det tager max. et døgn for at få fat i bogen. Jeg kan godt lide systemet, for det er så nemt, det kalder jeg service! Men altså grunden til, at jeg deltog turen på Statsbiblioteket var, at jeg vidste at man også kommer på bibliotekets bogtårn (17. etage) med den smukkeste udsigt over byen. Normalt er der ikke fri adgang til tårnet. Det viste sig, at hele rundvisningen var meget interessant ved en sagkyndig guide, der fortalte os sjove detaljer om bibliotekets historie, fx at den pornografiske samling i bibliotekets kælder står på lukkede hylder, fordi samlingen forsvandt en gang – og man mistænkte personalet for det.

Udsigten fra Statsbibliotekets bogtårn

Normalt nyder jeg at tale dansk, men ikke hvis jeg skal holde en præsentation, hvilket jeg gjorde i tirsdags ved universitetet. Vi skulle analysere film i grupper på 4-5 mennesker, og jeg var godt nok nervøs over situationen. Når det blev min tur, begyndte jeg at tale meget hurtigt i håb om at komme ud af situationen så hurtigt som muligt, men min filmanalyse blev fulgt af et kvarters diskussion med mange spørgsmål. Jeg overlevede situationen, men det bliver endnu mere skræmmende i næste uge, når jeg skal holde oplæg foran hele holdet. Heldigvis ikke alene, men min rolle er at opsummere konklusionerne i vores præsentation, så jeg er den, der må vente længst på sin tur. Puha!

Til sidst vil jeg fortælle om ugens kulinariske oplevelse. Som I kære læsere ved, er jeg den værste sukkergris. I denne uge er jeg blevet bekendt med Jensen’s Bøfhus’ Ta’ selv softice. Man må spise så meget softice, man kan, og pynte den med forskellige saucer, sprøde, søde toppings og guf. Det var som at være på den finske isbar Spice Ice – men ikke på den side af disken, hvor kunderne står.

Ta’ selv softice – roud one!