Rugbrød, kronprinsen og høstvejr

Min rejse til Danmark begyndte med den mindste flyvemaskine, jeg nogensinde har været ombord på. Flyveturen, som var opereret af et dansk flyveselskab, var fyldt med finner, der gættede, at det var på norsk, stewardessen læste sikkerhedsinstruktionerne. Jeg gættede, at det underlige sprog var dansk og ville selvfølgelig bruge chancen til at tale dansk, og stewardessen blev glad for at kunne betjene mig på sit modersmål. Efter en lille morgenlur mærkte jeg, at jeg pludselig havde fået flere aviser i min sædelomme. Og i det samme øjeblik kom stewardessen og beklagede, at hun ikke tidligere havde medbragt danske aviser til mig.

Fra Kastrup fortsatte jeg rejsen med tog. Togturen fra København til Aarhus tager omkring tre og en halv time, og derfor forsyner jeg mig altid med det royale ugeblad Billed-Bladet. Den her gang var jeg dog heldig og kunne rejse med lyntoget, der kører strækningen på tre timer. Men jeg fik en rimelig dosis af kongelige nyheder. Blandt andet fandt jeg ud af hvem der havde strikket tæppet, som den ene af kronprinsparrets tvillinger var svøbt i, da familien forlod Rigshospitalet. Jeg fandt også ud af, at kronprins Frederik vil besøge International Center ved Aarhus Universitet den følgende dag. Nysgerrig som jeg er, blev jeg selvfølgelig nødt til at lige gå forbi International Center samtidig da kronprinsens sølvgrå bil kørte ind på parkeringspladsen. Jeg følte mig som turist, men det er jeg vel også.

Jeg har lejet en lejlighed i nærheden af universitetet. Udsigten fra min lejlighed er dejlig, hvis man kikker til venstre, så ser man hele byens centrum, som domineres af Rådhustårnet og Bruun’s Galleri. Men hvis man kikker lige ud, ser man kæmpe boligblokke, så jeg foretrækker udsigten til venstre. Men endnu bedre end udsigten er det faktum, at der findes opvaskemaskine i lejligheden... ja, okay jeg er helt forkælet, for der er også vaskemaskine og tørretumbler.  

I går havde jeg min første lektion ved universitetet. Jeg havde naturligvis smurt en madpakke, den her gang med rugbrød, ost og økologisk agurk. På den anden side forsvandt økologien, da jeg pakkede madderne ind i sølvpapir. Inden selve lektionen begyndte, havde en del af de danske studerende i klasseværelset taget frem deres madpakker og termoflasker med varm kaffe og te. Resten af madpakkerne fandt deres vej ud af taskerne da pausen begyndte. Hver gang jeg ser danskere spise madpakker, bliver jeg glad, for det beviser, at mit speciale om den danske madpakketradition ikke var noget pjat, men derimod findes der en madpakkekultur i Danmark. 

Jeg plejer altid at sammenligne Danmark med Finland og danskere med finner. I går blev jeg påmindet om, at facere i Danmark er meget mere ”agressive” end i Finland. Når man møder facere i Finland, plejer de bare at ønske en god dag efter at man har nægtet at snakke med dem. Selvfølgelig er der jo et par sejere facere blandt finner. I går mødte jeg en dansk facer, der ikke manglede sisu og sejhed. Jeg spottede ham fra cirka ti meters afstand og forsøgte at skifte retning for at undgå at snakke med ham. Men det lykkedes ikke. Han kom til mig alligevel, gav hånden og præsenterede sig selv. Han var skidedygtig til at tale og gik igennem alle temaer fra børnesoldater til homosexualitet – han kunne tilmed nævne alle de syv lande i verden, hvor homosexualitet straffes med døden. Og jeg må sige, at jeg fik ret dårlig samvittighed over, at jeg ikke vil give 2 kroner per dag til Amnesty International.

Selv om Aarhus er kendt for vind, der ødelægger frisuren (burde aldrig have klippet pandehår lige inden jeg rejste), er jeg så glad for vejret her i Østjylland: Ingen sne i gaderne! Det ligner faktisk høstvejr, og der er stadig tørre blade på træerne.

Udsigten fra mit vindue