fredag den 14. oktober 2011

Yndlingsbyen



Hvor var det hyggeligt: Rødgrød med fløde, utallige flødeboller, en lille en i fredagsbaren ved universitetet, to afsnit fra 2. sæson af Borgen, en shoppingtur i gågaden, læsning af det nyeste danske sladder i Billed-Bladet og selvfølgelig den hyggeligste fødselsdags-/kandidatfest, hvor der blev serveret enormt store mængder mad. Bare for sikkerhedens skyld havde vi også plan B: Jeg cykler i Kiwi og køber nogle frikadeller, hvis nogen af gæsterne skulle være sulten. Det var altså Finlandsfan, der fejrede fødselsdag og blev færdig med sin uddannelse, og den fest kunne jeg ikke gå glip af! En sjov forskel mellem danske og finske fester, som jeg for første gang lagde mærke til, er, at festen i Danmark kan starte med kaffebord, og ordentlig mad serveres først senere i løbet af festen. Til de finske fester plejer man altid at være helt mæt af den rigtige mad, når det er tid til at skære kagen for. Jeg kan godt lide, at man i Danmark kan starte festen med desserten.


På arbejdslejr i Skødstrup

Jeg har nu fløjet et par gange til Kastrup og hver gang jeg kommer ind i ankomsthallen i terminal 3, er der danskere, der står med det danske flag i hånden, beredte til at modtage deres nære og kære fra en kort eller lang rejse. Jeg synes, at det er en smuk tradition. Kiosken i ankomsthallen i Kastrup har et stort udvalg af flag, også flag fra andre lande, men man ser i stort set kun de danske flag blive viftet i lufthavnen. Jeg har nogle gange tænkt, hvordan folk ville reagere, hvis man stod i Helsingfors lufthavn med et finsk flag. Jeg tror, at finnerne ville kaste mærkelige blikke på mig, fordi det finske flag ikke har den samme betydning i hverdagen som det danske flag. Jeg blev glad, da jeg i sidste uge blev modtaget med Dannebrog i hovedbanegården i Aarhus.

Én af de hyggeligste aktiviteter på en byferie er at besøge museer. Fra februar til juli boede jeg næsten ved siden af Steno museet uden at vide, at jeg var gået glip af mange sjove oplevelser. Heldigvis læste jeg på jp.dk for nogle uger siden, at der på museet bliver åbnet udstillingen ”Kære krop, svære krop”, hvor der blandt andet findes nogle gamle og nostalgiske emballager. De har også husket at fortælle om tiden, da frokosten gik kold og madpakker dukkede op. Man får mange sjove fakta om kroppen at vide: Vidste du for eksempel, at du bruger 25 kcal mens du venter på en pizza i 25 minutter? Oven i købet fik man prøve en kunstig gravid mave, som man kunne spænde på sig. I de andre udstillinger kunne man prøve at morse med en elektromagnetisk telegraf og skrive sin egen a-bombe digt. Museet kan varmt anbefales!

"Tårekraft" af Finlandsfan og mig

Efter et superhyggeligt museumsbesøg var det tid til verdens bedste pandekager på Rasmus Klump restaurant:


Carlas pandekage med chokoladeis, softice, hindbærpuré og nøddeflager

I toget på vej til Kastrup blev jeg igen overbevist om danskernes aldrig svigtende venlighed. Ved siden af mig på de åndssvage (men billige) klapsæder sad tre naturguider, der havde været grådige og købt flere rundstykker end de kunne spise. Én af mændene bød mig et rundstykke, som tilmed blev smurt for mig.
Det var altså en rigtig behagelig rejse, og Finlandsfans Bed&Breakfast i Skødstrup får fem stjerner i kategorierne mad, stemning og betjening.

Det er åbenbart blevet en tradition, at dagen før jeg rejser hjem fra Aarhus, er der den flotteste regnbue over byen. Det samme skete nemlig i juli.

2 kommentarer:

  1. hey, jeg er glad for den positive vurdering af mit bed and breakfast! min seneste gæst havde renere omgivelser, lettere arbejde men til gengæld var madresterne nogle dage ældre :) jeg overfører de 8 op til Maria Fremer i morgen sammen med en udtalelse :D

    SvarSlet
  2. Jeg kan altså stadig ikke se de 8 studiepoint på Weboodi... Hvordan kan det være?! :D

    SvarSlet