søndag den 30. oktober 2011

Oslo

Halli hallå! Lite kort info om studieresan till Oslo.

Det er altså i Norge, hvor papirclipsen blev opfundet i 1899 af matematiker Johan Vaaler. Ostehøvl er også en norsk opfindelse, men det er hverken papirclips eller ostehøvl, som finske og svenske studerende tænker på, når de hør ordet ”nordmand”. I stedet for tænker de på glade og rige mennesker, olie, fisk, natur, 17. maj, ski og lusekofte – den traditionelle norske cardigan. Disse stereotyper blev for det meste bekræftet i løbet af den 5 dage lange studierejse på Voksenåsen konferencehotel, hvor jeg var med 8 andre studerende fra Helsingfors universitet. Samtidig med os var der studerende fra Göteborg på hotellet, og vi havde en del forelæsninger sammen med dem.

Stortinget

Vores program var stramt fra morgen til aften: Vi hørte mange historier om Per, Pål og Espen Askeladd, så Ibsens teaterstykke Hedda Gabler på Nationaltheatret og mødte en af Norges populæreste forfattere, Hanne Ørstavik – hun var så imponerende, at man selv fik lidt lyst til at begynde at skrive. Vi besøgte også den sal, hvor Nobels fredspris bliver uddelt hvert år, frøs os ihjel på Vigelandsparken og spiste kage på Finlands Ambassade. Lidt fritid havde vi også, og jeg gik på jagt efter Rema 1000 i håb om billig Kvikk Lunsj, men det var ikke på tilbud.


Holmenkollen

Voksenåsen var et rigtig fint sted. Konferencehotellet er en nationalgave fra Norge til Sverige som tak for den humanitære hjælp under Anden Verdenskrig. Jeg havde hørt, at der er en fantastisk udsigt over hele Oslo fra Voksenåsen, men det så jeg ikke, fordi det var så tåget hele tiden. Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig mest til maden på Voksenåsen, og den var jo enormt lækker! Jeg glemte faktisk, hvad det betyder at være sulten, fordi der var så meget at spise. Vi fik tilmed lave madpakker en morgen, da vi skulle på guidet tur rundt Oslo. Jeg gav tips om indpakning af madpakken til svenske drenge og fandt det lidt morsomt, at én af dem havde røræg og bacon som pålæg på rundstykket. Til frokostbuffet serveredes der altid rigeligt med fisk og skaldyr og rogn og forskellige salater. Hver dag til frokost sprang jeg hovedretten over for at kunne spise alle de forskellige slags desserter: Æblekage, kransekage, ostekage, chokolademousse, jordbærmousse, pannacotta, vaniljeparfait, you name it! Tanken om at spise på Unicafe i næste uge føles lidt deprimerende i øjeblikket.


Dessert!!!!!!!

Jeg shoppede lidt "godteri"

For to og et halvt år siden var jeg på en lignende studierejse på Schæffergården i Danmark. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne studierejserne til Schæffergården og Voksenåsen med hinanden. Og lad mig starte med mit yndlingstema: Maden. Både på Schæffergården og Voksenåsen spiste vi meget. Jeg har faktisk hørt, at folk har kaldt kurset på Schæffergården for "fat camp" - på grund af al den mad. Jeg må sige, at frokosten var bedre på Voksenåsen, fordi der var ordentlig dessert til frokosten. På Schæffergården skulle man nøjes med  ”dessert for voksne”, dvs. ost med frugt og syltetøj. Men til gengæld fik vi en 3 retters middag på Schæffergården, mens vi kun fik en 2 retters middag på Voksenåsen. Og selve middagen smagte også bedre på Schæffergården. Desuden fik man kage til eftermiddagskaffen på Schæffergården – Voksenåsen havde et sundere alternativ: masser af frugter.

Det sundere alternativ på Voksenåsen


+ på Schæffergården:

+ Vi så en bedre film den første aften (Babettes Gæstebud vs. Trolljegeren)
+ Gåturen gennem Dyrehaven var hyggelig
+ Værelset var hyggeligere, og tilmed med altan!
+ Mere fritid

+  på Voksenåsen:

+ Det var hyggeligt med en guidet tur rundt Oslo. Savnede en guidet tur rundt Kbh i 2009.
+ Jeg fik mere ud af forelæsningerne, fordi jeg er blevet dygtigere til at forstå nordiske sprog
+ Medrejsende var som helhed sødere   

Ét af de sjoveste minder fra Schæffergården er episoden med vinflasken. Mig og en anden pige fra Helsingfors havde købt en billig flaske rødvin i Netto, men det var en flaske med prop. Efter seks forskellige måder at forsøge at åbne vinflasken på (blandt andet med saks eller ved at skubbe proppen ind i flasken), gik vi på hotellets bar, og jeg spurgte på mit haltende dansk, om bartenderen kunne åbne flasken, hvis vi lovede at drikke den ind på vores værelse – han var sød nok til at gøre det. Dette problem havde vi ikke på Voksenåsen, fordi der ikke findes billig rødvin i Norge!


Vinflasken, vi aldrig glemmer

Jeg vil nok sige, at det er helt umuligt at sige, hvilken af studierejserne var bedre og sjovere. Men Schæffergården var en livsforandrende oplevelse, fordi jeg besluttede mig for at tage på udveksling til Danmark efter at jeg var blevet forført af dansk og Danmark på studierejsen.


Halli hallå! Hilsen fra vennene våre – Nansen og Amundsen!

9 kommentarer:

  1. Frau Riikker, tack för den fantastiska reserapporten! Vår resa 2007 var i stort sätt liknande. Det blev Ørstavik (hun är btw jättesöt), Vigelandspark, chokolademousse, filmer, Rema ett tusen, Holmenkollen, guidet tur och Rådhus. Vad det inte blev var Nationaltheatret, vaniljeparfait och Finlands Ambassade. Ändå var jag happy med utbudet. Jag hade köpt en flaska rödvin (Campo Viejo) på Gardermoen men har tyvärr inte det tålamod som du och dina kompisar. Gick nämligen till hotellets bar redan efter det första misslyckade försöket att öppna flaskan (med en hängare). Tog inte flaskan med mig. Men jag lyckades låna en flasköppnare (Korkenzieher) för 5 minuter. Jihaa! Roliga minnen! Schæffergården fick jag dock aldrig uppleva.

    SvarSlet
  2. Men ni måste ha upplevt nånting annat i stället för teatern och ambassaden. Vi var så dumma att vi inte köpte nånting på Gardemoen/Helsingfors-Vanda och var tvungna att beställa rödvin på hotellets restaurang, och ett glas kostade 85 NOK, alltså 11 euro!!! Och en drink på baren den sista kvällen kostade 95 NOK.

    SvarSlet
  3. Halli hallå! Lite kort info: Det glæder mig at læse din blogg, den er virkelig velskrevet. :)

    Venlig hilsen
    Hr. Amundsen

    SvarSlet
  4. Halli hallå!

    Jeg blev meget glad for den positive kommentar fra en ny læser :)

    Men ved du hvad! Jeg glemte at nævne HYGGEBUKSER i det seneste indlæg!!!

    Venlig hilsen,
    Hr. Nansen

    SvarSlet
  5. Nånting annat i stället ja. Vi besökte Vikingskipshuset och ett annat museum och sen blev det en barrunda i området kring Stortinget. 11 euro för en glass rödvin är en kriminell handling.

    SvarSlet
  6. Vi besökte också Vikingskipshuset och skimuseet! Men det blev ingen barrunda för oss, bara förfest på svenskarnas hotellrum från kl. 20 till ? Jag gick kl. 02.

    SvarSlet
  7. Jag kan inte komma ihåg namnet på det museum vi besökte. Men jag tror inte det hette Skimuseet. Och förresten, när jag hör ordet "nordmand", börjar jag genast tänka på Bjørn Dæhlies vita tänder.

    SvarSlet
  8. Kære Riikker,
    Hvordan kan du glemme hyggebukserne! Så må du dedikere dit næste inlæg kun til dem.

    -en fortsat anonym læser

    SvarSlet
  9. Kære fortsat anonym læser,

    Jeg må skrive et indlæg om hyggebukser på noget tidspunkt, men det blev ingen hyggebukser i dag, fordi jeg måtte skrive om J-dag, det forstår du vel godt ;)

    Riikker

    SvarSlet