Oslo

Halli hallå! Lite kort info om studieresan till Oslo.

Det er altså i Norge, hvor papirclipsen blev opfundet i 1899 af matematiker Johan Vaaler. Ostehøvl er også en norsk opfindelse, men det er hverken papirclips eller ostehøvl, som finske og svenske studerende tænker på, når de hør ordet ”nordmand”. I stedet for tænker de på glade og rige mennesker, olie, fisk, natur, 17. maj, ski og lusekofte – den traditionelle norske cardigan. Disse stereotyper blev for det meste bekræftet i løbet af den 5 dage lange studierejse på Voksenåsen konferencehotel, hvor jeg var med 8 andre studerende fra Helsingfors universitet. Samtidig med os var der studerende fra Göteborg på hotellet, og vi havde en del forelæsninger sammen med dem.

Stortinget

Vores program var stramt fra morgen til aften: Vi hørte mange historier om Per, Pål og Espen Askeladd, så Ibsens teaterstykke Hedda Gabler på Nationaltheatret og mødte en af Norges populæreste forfattere, Hanne Ørstavik – hun var så imponerende, at man selv fik lidt lyst til at begynde at skrive. Vi besøgte også den sal, hvor Nobels fredspris bliver uddelt hvert år, frøs os ihjel på Vigelandsparken og spiste kage på Finlands Ambassade. Lidt fritid havde vi også, og jeg gik på jagt efter Rema 1000 i håb om billig Kvikk Lunsj, men det var ikke på tilbud.

Holmenkollen

Voksenåsen var et rigtig fint sted. Konferencehotellet er en nationalgave fra Norge til Sverige som tak for den humanitære hjælp under Anden Verdenskrig. Jeg havde hørt, at der er en fantastisk udsigt over hele Oslo fra Voksenåsen, men det så jeg ikke, fordi det var så tåget hele tiden. Jeg må indrømme, at jeg havde glædet mig mest til maden på Voksenåsen, og den var jo enormt lækker! Jeg glemte faktisk, hvad det betyder at være sulten, fordi der var så meget at spise. Vi fik tilmed lave madpakker en morgen, da vi skulle på guidet tur rundt Oslo. Jeg gav tips om indpakning af madpakken til svenske drenge og fandt det lidt morsomt, at én af dem havde røræg og bacon som pålæg på rundstykket. Til frokostbuffet serveredes der altid rigeligt med fisk og skaldyr og rogn og forskellige salater. Hver dag til frokost sprang jeg hovedretten over for at kunne spise alle de forskellige slags desserter: Æblekage, kransekage, ostekage, chokolademousse, jordbærmousse, pannacotta, vaniljeparfait, you name it! Tanken om at spise på Unicafe i næste uge føles lidt deprimerende i øjeblikket.

Dessert!!!!!!!

Jeg shoppede lidt "godteri"

For to og et halvt år siden var jeg på en lignende studierejse på Schæffergården i Danmark. Jeg kan ikke lade være med at sammenligne studierejserne til Schæffergården og Voksenåsen med hinanden. Og lad mig starte med mit yndlingstema: Maden. Både på Schæffergården og Voksenåsen spiste vi meget. Jeg har faktisk hørt, at folk har kaldt kurset på Schæffergården for "fat camp" - på grund af al den mad. Jeg må sige, at frokosten var bedre på Voksenåsen, fordi der var ordentlig dessert til frokosten. På Schæffergården skulle man nøjes med  ”dessert for voksne”, dvs. ost med frugt og syltetøj. Men til gengæld fik vi en 3 retters middag på Schæffergården, mens vi kun fik en 2 retters middag på Voksenåsen. Og selve middagen smagte også bedre på Schæffergården. Desuden fik man kage til eftermiddagskaffen på Schæffergården – Voksenåsen havde et sundere alternativ: masser af frugter.

Det sundere alternativ på Voksenåsen

+ på Schæffergården:

+ Vi så en bedre film den første aften (Babettes Gæstebud vs. Trolljegeren)

+ Gåturen gennem Dyrehaven var hyggelig

+ Værelset var hyggeligere, og tilmed med altan!

+ Mere fritid

+  på Voksenåsen:

+ Det var hyggeligt med en guidet tur rundt Oslo. Savnede en guidet tur rundt Kbh i 2009.

+ Jeg fik mere ud af forelæsningerne, fordi jeg er blevet dygtigere til at forstå nordiske sprog

+ Medrejsende var som helhed sødere   

Ét af de sjoveste minder fra Schæffergården er episoden med vinflasken. Mig og en anden pige fra Helsingfors havde købt en billig flaske rødvin i Netto, men det var en flaske med prop. Efter seks forskellige måder at forsøge at åbne vinflasken på (blandt andet med saks eller ved at skubbe proppen ind i flasken), gik vi på hotellets bar, og jeg spurgte på mit haltende dansk, om bartenderen kunne åbne flasken, hvis vi lovede at drikke den ind på vores værelse – han var sød nok til at gøre det. Dette problem havde vi ikke på Voksenåsen, fordi der ikke findes billig rødvin i Norge!

Vinflasken, vi aldrig glemmer

Jeg vil nok sige, at det er helt umuligt at sige, hvilken af studierejserne var bedre og sjovere. Men Schæffergården var en livsforandrende oplevelse, fordi jeg besluttede mig for at tage på udveksling til Danmark efter at jeg var blevet forført af dansk og Danmark på studierejsen.

Halli hallå! Hilsen fra vennene våre – Nansen og Amundsen!